Nytænkende og handlekraftig teamleder til handicapområdet
Vi er 50 meget kompetente medarbejdere fordelt på 3 tilbud; Stadionkollegiet, Tårnly og Kærsangervej 252, som søger en teamleder. Som vores teamleder har du personaleansvar på Stadionkollegiet og det udekørende nattevagtsteam, i alt ca. 15 faste medarbejdere.
Leder, for de 3 tilbud, er din nærmeste leder og sammen udgør I områdets ledelsesteam, hvilket medfører, at du har et administrativt medansvar for daglig ledelse. Vores teamleder har ansvaret for den daglige koordinering af den pædagogiske – faglige indsats, hvor der ude i praksis er ansat fagkoordinator, som er med til at skabe de bedste forudsætninger for at udvikle på vores allerede høje faglighed.
Du skal have et særligt fokus på personaleledelse, vores fælles værdier og et sundt arbejdsmiljø på Stadionkollegiet. Det betyder bl.a., at du afholder syge- og disciplinære samtaler evt. i samarbejde med lederen, sparrer og koordinerer arbejdsplaner med arbejdstidsplanlæggeren og holder møder samt MUS / TUS- samtaler med medarbejderne.
Samtidig har du en stor aktie i den pædagogfaglige udvikling på de 3 tilbud og, vi forventer at du bedrager til at styrke det samlede handicapområde og skabe sammenhængende indsatser for den enkelte borger.
Om dig
Du er en tydelig og nærværende teamleder, der har erfaring med målgruppen og med personaleledelse. Det er vigtigt du kan understøtte motivering og udvikling af vores faglig gejst. Vi søger en teamleder der er innovativ, handlekraftig og som tør afprøve nye tiltag, der understøtter borgernes muligheder for at mestre egne liv. Som menneske er du åben, humoristisk, anerkendende og god til at skabe tryghed og tillid.
Vi forventer du har
- en socialpædagogisk baggrund – gerne med erfaring fra specialområdet
- kendskab til de pædagogiske teorier
- en lederuddannelse – eller mod til at begynde på en
- kendskab til vagtplanlægning, Optima og overenskomster
- kendskab til forskellige dokumentationssystemer heriblandt Teams og Nexus
Om os
Hos os bliver du en del af en stabil personalegruppe, hvor gensidig tillid, respekt og humor præger samarbejdet.
Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab med stærke faglige monofagligheder. Et godt onboarding-forløb sikrer, at nye medarbejdere bliver integreret fra start. Vores ambitiøse medarbejdergruppe skaber sammenhæng for borgerne, tager ansvar, og løfter i fællesskab. Fokus er på at skabe det bedste arbejdsmiljø, prøve nye løsninger, udfordre vaner, og gøre hinanden dygtigere.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Ved ansættesle indhentes straffeattest.
Stillingen er pr. 1. august 2025.
Samtaler
Ansøgningsfrist er den. 29. maj 2025 og samtaler afholdes efterfølgende på følgende datoer:
- samtale: 4. juni 2025
- samtale: 12 juni 2025
Få mere at vide
Du kan læse mere om Stadionkollegiet, Tårnly og Kærsangervej 252 her (job og kompetenceprofil.)
Hvis du har spørgsmål om til jobbet som teamleder, er du velkommen til at kontakte Maiken Søgaard, leder af området Ungdomskollegierne Viborg Handicap og Foranstaltning på telefon 20 22 31 67.
Læs mere i job- og kompetanceprofilen her.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex