Timelærer i samfundsvidenskab ved VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus
Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en timelærer til undervisning i samfundsvidenskab til ansættelse i perioden 15. august 2025 til 30. november 2025.
Stillingen er på i alt 200 timer med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 13 timer inkl. forberedelse. Der vil eventuelt være mulighed for flere timer.
Om stillingen
Vi søger en kollega, der har lyst til at understøtte de studerendes læring, og som kan medvirke til at omsætte samfundsfaglig viden til socialfaglig praksis.
Det betragtes som en væsentlig fordel, hvis du har indsigt i socialt arbejde i Danmark. Det er desuden en fordel, hvis du er en dygtig formidler, og har viden om eller lyst til at lære, hvordan voksne undervises og vejledes.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med en mangfoldig gruppe af studerende, og at du kan skabe og fastholde deres motivation for læring gennem afvekslende undervisning, der møder de studerende, hvor de er. Du kan facilitere processer og skabe følgeskab for både den enkelte studerende og for mindre og større grupper.
Vi forventer, der i varierende og progredierende grad hen over uddannelsen vil være undervisningsopgaver i blandt andet
- videnskabsteori og metode
- rammer for socialt arbejde i den offentlige sektor og det tværprofessionelle arbejde
- sociologi, paradigmer og relationen mellem stat og borger.
Du må forvente undervisnings-, vejlednings- og eksaminationsopgaver bredt på uddannelsen på både fremmøde-uddannelsen og på den net-baserede uddannelse.
Som led i introduktionen får du en erfaren kollega som mentor.
Om dig
Ved stillingens besættelse vil der blive lagt vægt på ansøgere, som
- har en samfundsfaglig eller sociologisk uddannelsesbaggrund på kandidatniveau
- har indsigt i organisationsteori, offentlig forvaltning og styring
- har indsigt i sociologi og socialpolitiske indsatser ift. udsatte grupper
- gerne har undervisningserfaring og pædagogisk-/didaktiske kompetencer
- gerne må have erfaring med socialt arbejdes målgrupper.
Om os
Vi er omkring 40 medarbejdere på uddannelsen, som brænder for at skabe læring og udvikling for vores i alt ca. 1000 studerende på både fremmøde og net-uddannelsen. I vores undervisning vægter vi at skabe læringsrum, hvor de studerende har mulighed for at koble teori og praksis gennem faglig refleksion. Dette gør vi fx gennem besøg i praksis, besøg fra praksis, simulering og case-arbejde.
Vores arbejdsplads er præget af individualitet, diversitet og fleksibilitet i et respektfuldt samarbejde, hvor ønsket om at skabe den bedst mulige uddannelse er det, der binder os sammen. Vi vægter et uhøjtideligt miljø med plads til humor og hygge, som nogle gange strækker sig ud over arbejdstiden for dem, der har tid og lyst.
Du kan læse mere om uddannelsen her.
Vi tilbyder
- en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø
- en værdibaseret organisation med kompetente og engagerede undervisere, der er med til at præge fremtidens socialrådgivere
- et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden
- mulighed for at arbejde hjemme, når opgaven tilsiger det
- en aktiv personaleforening, der giver mulighed for hyggeligt samvær på tværs af afdelinger
- gratis parkering i Ceresbyen, aflåst cykelkælder, gratis adgang til fitnesslokale og en god kantine.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om timelønnet undervisning samt Cirkulære om Censorvederlag 2001.
https://cirkulaere.modst.dk/static/Circular/2001/004-01.pdf
Det forventede timeantal i ansættelsesperioden er 200 timer.
Undervisningsopgaverne ligger primært i perioden september til oktober, hvorefter der vil være eksamener. Du vil få undervisningsmateriale stillet til rådighed, du kan tage udgangspunkt i.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 13 timer. Du må forvente større udsving i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i ansættelsesperioden alt efter, hvornår den skemalagte undervisning og eksamen ligger; øvrig tid bruges til forberedelse. Arbejdsopgaverne er placeret mellem kl. 8.00-16.05.
Dit hovedarbejdssted er Aarhus Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Lund Ehrenreich 8755 3314, rieh@via.dk eller uddannelsesleder Nina Særkjær Olsen 8755 3326, niso@via.dk.
Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. juni 2025 (1. runde) og eventuelt den 20. juni 2025 (2. runde).
Vi søger også en adjunktvikar i samfundsvidenskab til ansættelse i perioden 1. august 2025 – 31. januar 2026.
Hvis begge stillinger har interesse, bedes du venligst sende en ansøgning på hvert af de to opslag.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex