Ambitiøs og selvstændig sagsbehandler til Ledelseselementet ved Arktisk Kommando i Nuuk
OM OS
Arktisk Kommandos Ledelseselementet har overordnet tre opgaver.
Først og fremmest yder Ledelseselementet ledelsesstøtte til Arktisk Kommandos ledelse, herunder holder Ledelseselementet styr på chefen for Arktisk Kommandos og vicechefens aftaler og mødeaktivitet, udarbejder håndakter og sikrer, at ledelsen har den fornødne viden forud for deltagelse i møder.
Dernæst varetager Ledelseselementet sekretariatsfunktionen for hele Arktisk Kommando, hvilket blandt andet betyder, at langt de fleste opgaver, der sendes til Arktisk Kommando går gennem Ledelseselementet, hvor opgaverne nedbrydes og videresendes til relevante sagsbehandlere.
Endvidere er Ledelseselementet ansvarlig for, at sikre opstilling af Arktisk Kommandos særlige stab når dette vurderes nødvendigt, hvilket vil være i forbindelse med større operative indsættelser. Ud over chefen består Ledelseselementet af syv medarbejdere, der blandt andet sagsbehandler aktindsigtssager, borgerhenvendelser, spørgsmål fra politisk niveau og pressehåndtering samt et utal af ad hoc opgaver.
OM STILLINGEN
Stillingen er slået op som både civil og militær stilling.
Som sagsbehandler i Ledelseselementet vil du skulle løse opgaver inden for hele Ledelseselementets opgaveportefølje, der spænder bredt mellem:
- Kalender- og sagsstyring ift. koordination af håndakter
- Håndtering af ind- og udgående post
- Øvrige sekretariatsopgaver, herunder kvalitetssikring af sagsoplæg, der skal forelægges ledelsen.
Opgaverne medfører, at du vil få en central og synlig funktion med gode muligheder for personlig udvikling. Du vil opleve, at der i Arktisk Kommando ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, og der er gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver.
Du vil i stillingen få mulighed for at opbygge en stor viden – ikke kun om Arktisk Kommando og de opgaver, som kommandoen løser – men også om opgaveløsningen i resten af Forsvarskommandoen samt i Forsvarsministeriet. Stillingen giver dig muligheder for dygtiggøre dig som sagsbehandler, og vil således give dig et godt fundament for din videre karriere i Forsvaret.
Har du de rette kvalifikationer og appetit på yderligere ansvar, vil der i stillingen også være mulighed at få mere ledelsesansvar.
Stillingen er placeret i Nuuk. Der forventes kun begrænset rejseaktivitet, primært til Danmark.
OM DIG
Din centrale placering i organisationen samt tætte samarbejde med militære og civile myndigheder forudsætter gode samarbejdsevner, ligesom du har forståelse for den politiske virkelighed, som Forsvaret befinder sig i.
For at få suces i stillingen, er det vigtigt at:
- Du kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Du er en god kommunikator og formår at skabe relationer på alle niveauer.
- Du skriver og taler ubesværet dansk og engelsk
- Du har erfaring med sagsbehandling.
- Du trives med at arbejde med korte deadlines og vil skulle agere bredt på tværs af kommandoen, ligesom du skal være klar til at tage ansvar.
- Du arbejder struktureret og målrettet samt trives med at arbejde selvstændigt.
- Du har en god evne til at tage hensyn til forskellige interessenter på samme tid.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelsen sker i henhold til gældende relevant overenskomst for akademikere i Grønland. Basislønnen er afhængig af din anciennitet. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Som civil ansøger opfordres du at sætte dig ind i de vilkår der gør sig gældende på den relevante overenskomst for akademikere i staten ansat i Grønland, herunder beskatning af personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Nuuk.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for ledelseselementet Lea Møberg Kristensen tlf.: +299 492921 eller mail: FKO-A-CHLE@mil.dk eller nuværende stillingsindehaver Mette Moth Henriksen tlf.: +299 297890 eller mail: FKO-A-LE02@mil.dk.
Har du spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold, kan du kontakte Arktisk Kommando HR partner Louise Ydemann Duarte ved Personelkommandoen på mail: FPS-LYD@mil.dk eller på telefon +299 491104.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 3 timer.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoens HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon +45 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025.
Stillingen er til besættelse 1. august 2025 eller før, hvis muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet, Specialoperationskommandoen og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 60 medarbejdere. Derudover har kommandoen personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
Arktisk Kommando i Nuuk huser pt. det amerikanske konsulat i Grønland samt personel fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex