Konsulent til implementering af ældrereformen med fokus på helhedspleje, faste teams, pårørende- og demensområdet
Vi søger en engageret og erfaren konsulent, der vil spille en central rolle i implementeringen af ældrereformen. Fokus vil være på helhedspleje og faste teams, styrket inddragelse af pårørende samt udvikling af demensområdet.
Dine opgaver
Du bliver, sammen med programlederen for ældrereformen, en nøgleperson i arbejdet med at omsætte reformens ambitioner til konkret og bæredygtig praksis i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere på tværs af fagområder.
En af dine primære opgaver bliver projektledelse af helhedspleje og faste teams i hjemmeplejen og visitationen. Du vil herunder være ansvarlig for at udvikle og implementere modeller, planlægge og facilitere samarbejdsmøder og kompetenceforløb samt sikre fremdrift i projektets implementering.
Derudover vil du få ansvar for projektet Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen, udvikling af demensområdet og styrkelse af pårørendes rolle. Opgaverne vil også omfatte sekretariatsbetjening og politisk understøttelse i form af dagsordenspunkter og notater.
Om dig
Vi søger en kollega, der arbejder selvstændigt og har erfaring med driftsnære udviklingsopgaver inden for ældre- eller sundhedsområdet – gerne fra en kommune eller et hospital. Du har projektledelseserfaring, er en dygtig facilitator og evner at drive processer tæt på driften. Du kan skabe overblik og systematik, arbejder databaseret, og formår at motivere og inddrage dine samarbejdspartnere. Du er samtidig en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt – og har en relevant videregående uddannelse.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- En udfordrende og meningsfuld stilling tæt på kerneopgaven i ældreplejen
- Et godt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
- Tæt samarbejde med engagerede og ambitiøse kolleger og ledere
- En familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads i moderne og lyse lokaler i Helsingør Kommunes nye sundhedshus
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest pr. 1. juli 2025 eller efter aftale. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Send din ansøgning senest onsdag den 21. maj 2025. Vi afholder samtaler onsdag den 28. maj 2025.
Vil du vide mere?
Kontakt sekretariatsleder Morten Nordvall-Lassen på 31 13 57 75 eller faglig koordinator Pia Sølbeck-Nielsen på 25 31 22 42 for mere information.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex