Brænder du for at skabe struktur og overblik i komplekse projekter, og vil du være med til at sikre fremdrift i nogle af SOSU H’s mest ambitiøse udviklingssatsninger? Og er du vant til at arbejde med projektunderstøttelse, administration og koordinering? Så er denne stilling måske lige dig.

Projektet Nye broer til flere faglærte og Center for faglig og organisatorisk udvikling på SOSU H søger en administrativ koordinator til en toårig ansættelse, hvor du får en central rolle i koordineringen og administrationen af flere projekter og områder.


Projektet “Nye broer til flere faglærte”

Nye broer til flere faglærte startede op den 1. august 2024, og er skabt i et tæt og forpligtende samarbejde mellem seks VUC-skoler og to SOSU-skoler i Region Hovedstaden.

Projektet har til formål at udvikle og afprøve nye værktøjer, metoder og forløb, der tiltrækker flere voksne til erhvervsfaglige velfærdsuddannelser – og hjælper dem med at gennemføre deres uddannelse. Projektet er støttet af EU Socialfond Plus og Region Hovedstaden.

Du kan læse mere om projektets fokus og organisering via nedenstående links:

Nye broer til flere faglærte

Direktør og rektor: Vi skal skabe nye broer for at få flere faglærte til de store velfærdsområder

Center for faglig og organisatorisk udvikling

Center for faglig og organisatorisk udvikling i SOSU H samler organisationsudvikling og stabsfunktioner, kommunikation samt uddannelsesudvikling og –kvalitet. Centeret er en ny organisering i SOSU H, som siden sommeren 2024 har samlet konsulenter og tværgående medarbejdere. Centerets områder strækker sig over projektstyring, procesledelse og koordination, kommunikation, kvalitetsarbejde, udvalgs- og ledelsesbetjening og pædagogisk udvikling mm. og understøtter hele SOSU H.

Din rolle og opgaver

Som administrativ koordinator skal du i samarbejde med projektchefen for Nye broer til flere faglærte være med til at sikre den overordnede koordinering af projektets aktiviteter, understøtte medarbejderne i Sekretariatet i deres aktiviteter samt sikre løbende dokumentation og afrapportering. Ligesom der løbende vil være en del praktiske opgaver og ad hoc-opgaver.

Som administrativ koordinator i Center for faglig og organisatorisk udvikling vil du primært blive en del af ét til to arbejdsfællesskaber, og i tæt samarbejde med konsulenter og ledelse have ansvar for blandt andet mødekoordinering og -planlægning, projektadministration og -afrapportering.

I udgangspunktet vil din ansættelse være 75 % i projektet Nye broer til flere faglærte og 25 % i Center for faglig og organisatorisk udvikling. Dog må du forvente, at dette kan variere over tid afhængig af omfanget af opgaver de to steder.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som administrationsbachelor el.lign. og har erhvervserfaring fra offentlig administration, som gør dig i stand til at sætte dig ind i projekters kompleksitet samt forstå de faglige og organisatoriske sammenhænge, du indgår i. Derudover skal du kunne se dig ind i følgende:

  • Systematik, fleksibilitet og eksekvering
    Du arbejder systematisk, proaktivt og med stringens, og du er fleksibel og trives med at håndtere skiftende opgaver og til tider korte deadlines.
  • Overblik og fokus på detaljer
    Du kan holde overblik over samlede projekter og områder, samtidig med, at du har fokus på detaljerne, da det er detaljerne og den løbende koordinering og kommunikation, der er med til at sikre fremdrift i projekterne.
  • Projektkoordinering og tværfagligt samarbejde
    Du besidder stærke kompetencer inden for projektkoordinering og har gerne erfaring med at koordinere tværgående projekter. Du trives med at navigere i en kompleks projektvirkelighed med mange interne og eksterne samarbejdspartnere og sikrer, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
  • Teamånd og kulturbidrag
    Du bidrager aktivt til en arbejdspladskultur præget af dialog, samarbejde og et godt kollegaskab med plads til både alvor og sjov.
Hos SOSU H arbejder vi for at skabe stærke faglige miljøer, hvor eleven er i centrum, med plads til udvikling og samarbejde. Som administrativ koordinator bliver du en vigtig del af et team og organisation, der stræber sig efter en høj grad af professionalisme, ordentlighed og fælles engagement som fundament for vores arbejde – både internt og i vores samarbejde med eksterne aktører.

Parterne i projektet samt SOSU H ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen til at søge.

Er det noget for dig? Sådan søger du:

Indsend din ansøgning med bilag via nedenstående link.

Din fysiske arbejdsplads vil være på SOSU H, Skelbækgade 1, 1717 København V.

Læs mere om SOSU H her

Tiltrædelse kan ske hurtigst muligt og senest den 1. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og inden for reglerne for EU Socialfondspuljen. Dette er en projektansættelse på fuldtid med udløb den 31. juli 2027.

Ansøgningsfrist er den 10. juni 2025 kl. 12. Der afholdes samtaler i uge 25.

Spørgsmål rettes til
Stine Brandt Jørgensen, Projektchef for ’Nye broer til flere faglærte’ på mail sbj@sosuh.dk eller telefon 25 10 77 98.

Simone Hagensen Centerleder i Enhed for uddannelsesudvikling og –kvalitet, Center for faglig og organisatorisk udvikling på mail sih@sosuh.dk eller telefon 25 10 22 83.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex