Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en studentermedhjælper med interesse for psykiske funktionsnedsættelser
Dine arbejdsopgaver
Du vil som studentermedhjælper i det handicapfaglige team blive en del af et uformelt kollegafællesskab med 6 handicapfaglige medarbejdere og 4 studentermedhjælpere. Dine arbejdsopgaver vil have særligt fokus på elever og studerende med psykiske funktionsnedsættelser. Du vil bl.a. skulle:
- Varetage sagsbehandling af ansøgninger om SPS - herunder foretage faglige vurderinger af dokumentationsgrundlag og indhente supplerende oplysninger fra uddannelsessteder
- Bidrage i arbejdet med klagesager, herunder forberedelse og udarbejdelse af afgørelser
- Besvare mails fra uddannelsessteder, borgere og andre samarbejdspartnere
- Løse diverse ad hoc-opgaver.
”Som studentermedhjælper får man mulighed for at komme tæt på sager og vurderinger af personer med psykiske funktionsnedsættelser. Arbejdet byder på et tydeligt overlap med fagene på psykologistudiet – særligt på tredje og fjerde semester, hvor man har pædagogisk psykologi og klinisk psykologi. Hvis dit faglige interessefelt er diagnostisk arbejde, børn og unge samt uddannelse, er dette jobbet for dig.”
Du ville passe godt ind i hos os, hvis du:
Læser psykologi, pædagogisk psykologi eller lignende og har interesse for psykiske funktionsnedsættelser og de udfordringer, der kan opstå for elever og studerende i mødet med deres uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan lide at arbejde med administrative opgaver ved en computer
- Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift
- Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
- Er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver
- Kan bevare overblikket og samtidig har blik for detaljen
- Har gode samarbejdsevner.
- Har kendskab til psykiske diagnoser
- Har kendskab til udredningsmetoder
Om os
I Kontor for Specialpædagogisk Støtte og Puljer administrerer vi SPS-ordningerne på fri- og privatskoler, efterskoler, frie fagskoler, FGU, ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser samt almene og erhvervsrettede voksen og efteruddannelser. Vi bevilliger SPS til elever og studerende, som har en funktionsnedsættelse. Støtten kan bl.a. bestå af støttetimer til elever og studerende med psykiske vanskeligheder eller it-hjælpemidler til f.eks. elever og studerende med ordblindhed, bevæge- eller synshandicap.
KSP består af 40 medarbejdere og 5 studentermedhjælpere fordelt på 6 teams, som deler et storrumskontor på Teglholmen i København og har et tæt samarbejde i en hyggelig atmosfære. Vi træffer årligt ca. 140.000 afgørelser om tildeling af SPS og arbejder løbende med at kvalitetsudvikle SPS-ordningerne samt sikre relevante hjælpemidler og støtteformer til elever og studerende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt ansat 15 timer om ugen. Vi er fleksible ift. tilrettelæggelse af arbejdstimerne samt i forbindelse med eksamensperioder mv. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laura Frandsen på tlf.: 2459 8913 eller Louise Lindhardt på tlf.: 2033 6276. Send evt. en sms, så vil du blive ringet op. Læs mere omkring hvordan det er at være ansat i STUK og mød en medarbejder her: www.stukuvm.dk/job-i-styrelsen
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.
Du kan desuden læse om de specialpædagogiske ordninger på www.spsu.dk.
Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen via linket i annoncen. I linket kan du uploade din ansøgning, cv og eksamensbevis senest søndag d. 25. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex