Svane Pleje Silkeborg, Kjellerup afdelingen, søger social- og sundhedshjælper til nattevagt i vores udekørende team
Er du en natteravn og brænder du for at give tryghed og omsorg til vores borgere? Arbejder du selvstændigt og står solidt i din faglighed? Er du god i kommunikationen med både borgere og kolleger? Og har du lyst til at være en del af vores dygtige hold, hvor vi er fælles om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.
Svane Pleje søger lige nu en social- og sundhedshjælper til nattevagt i et 7/7 rul i lige uger til vores afdeling i Kjellerup.
Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og yder den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling i vores team af nattevagter med faste vagter i et 7/7 rul, 17,5 timer om ugen i tidsrummet 02.00-07.00 i ulige uger.
Som social- og sundhedshjælper i nattevagt varetager du pleje og praktisk hjælp til vores borgere i eget hjem. Hos Svane Pleje arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor fokus på udvikling og kvalitetssikring af arbejdsgange og ønsker at borgeren oplever en god sammenhæng i de indsatser, der leveres gennem døgnet.
Arbejdsopgaverne er primært:
• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
• Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare værdighed og skaber livsglæde
• Observation af borgerne med henblik på tidlig opsporing og sygepleje
• Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner
• Dokumentation i omsorgssystemet KMD-Nexus
Vil du med på holdet?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.
Vi forestiller os derudover, at:
• du har et godt omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker
• du er i stand til at arbejde selvstændigt
• du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværfagligt
• du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik
• du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd
Vi tilbyder:
• en fast stilling på 17,5 timer – med mulighed for flere timer
• et grundigt introduktionsforløb, hvor du blandt andet kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer
• stor frihed under ansvar
• et arbejdsmiljø, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt
• synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde
Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse
Dit primære arbejdssted er i Kjellerup, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.
Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere i overlap med dag- og aftenvagterne. Vi arbejder værdibaseret og motiveres af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.
Ansøgning og ansættelsesforhold
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os til at modtage ansøgning.
Mærk venligst din ansøgning med Nattevagt, Kjellerup.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nellie Hilding på telefon 8720 0898 ml. kl. 9.00-14.00 eller på e-mailadressen; nhj@svanepleje.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex