FIRE lærere til UCS10, Skanderborgs kommunale 10. klassecenter
De fire lærere skal dække henholdsvis
- Dansk
- Engelsk
- Matematik
- Fodbold - vi søger to trænere
- Træner for 36 pigespillere i samarbejde med en anden træner
- Træner på drengefodboldlinjen, der tæller 130 spillere, sammen med et team på 6-7 trænere
- Konstruktion (Træværksted)
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring eller linjefag inden for
- Undervisning af elever med læse- og skrivevanskeligheder
- Specialundervisning og/eller undervisning af elever, der er fagligt udfordrede
- Idrætsfag, bl.a. styrketræning eller boldspil
Vi forventer af alle fire lærere
- at du er fagligt og didaktisk velfunderet
- at du ser dig selv som den naturlige leder i undervisningssituationer
- at du kan skabe relationer med – og mellem – eleverne
- at du er opsat på at indgå i forpligtende samarbejder med dine kolleger
Til gengæld tilbyder vi
- en dynamisk arbejdsplads med plads til personlig og faglig udvikling
- en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone
- løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ungdomsskolen
UCS10 har adresse på Højvangen 6, 8660 Skanderborg, og er en del af Skanderborg Ungdomsskole. Vi har næste skoleår 18 almene klasser samt et specialtilbud for elever med autisme. Vi bestræber os på at være en ”dagsefterskole” med stærke fællesskaber, 14 forskellige linjefag og en dagligdag, hvor vi i tæt samarbejde med eleverne skaber et ”fedt skoleår”.
Ansøgning m.m.
I stedet for en klassisk ansøgning vil vi gerne have en kort besvarelse af følgende tre spørgsmål (max ½ til 1 side):
- Hvad motiverer dig ved at undervise netop i 10. klasse på UCS10, og hvordan forestiller du dig, at du kan være med til at styrke og udvikle vores tilbud?
- Hvordan arbejder du (eller: vil du arbejde) med at støtte elevernes personlige og uddannelsesmæssige afklaring i 10. klasse?
- Kan du give et eksempel på et projekt eller forløb, du har gennemført med ældre elever, og hvordan det bidrog til deres udvikling?
Frist
Besvarelse af ovenstående spørgsmål, CV samt dokumentation for beståede eksaminer og tidligere ansættelser fremsendes elektronisk med frist tirsdag den 27. maj 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 2. juni og tirsdag den 3. juni 2025.
Du kan få nærmere information
om UCS10 ved henvendelse til Anders Jepsen, leder, UCS10, på telefon 24 76 58 52 eller pædagogisk leder, Laura Tranum Thellufsen, på telefon 22 20 94 72 (Send gerne en SMS, hvorefter du vil blive ringet op hurtigst muligt.)
Har du specifikke spørgsmål til stillingerne, hvor fodbold indgår, kan du kontakte projektleder og ansvarlig for fodboldlinjen på UCS10, Rasmus Skibsted Sørensen, på telefon 71 78 77 07.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex