Brænder du for mekanikudvikling, og har du lyst til at være en del af en global virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Vil du være med til at udvikle produkter indenfor vores hurtigst voksende segment? Så er du måske vores nye kollega!

TECHLINE oplever stor vækst og vi søger derfor en dygtig kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes. Du vil arbejde med alle faser af udviklingsprocessen fra idéfasen til løbende produktion. Teknisk bliver du involveret bredt, idet vi arbejder med mange forskellige teknologier og fremstillingsprocesser, blandt andet inden for motorer, gear, plast, metaller og kapsling. Produkterne i TECHLINE segmentet er kendetegnede ved være de kraftigste og mest robuste i vores sortiment, da de ofte bliver benyttet i industrielle applikationer hvor kraft, modstandsdygtighed og præcision er afgørende, så vi kan byde på mange tekniske udfordringer. Vores aktuator systemer bruges blandt andet i landbrugsmaskiner og industrielle applikationer.

Vi er 8 kolleger i mekanisk udvikling, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i elektronik og software udvikling. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde i projektteams og vil indgå i en stærk udviklingsafdeling med engagerede og kompetente ingeniører, teknikere og projektledere. Stillingen kan formes lidt efter ansøgerens spidskompetencer, men mekanisk CAD design i 3D vil være omdrejningspunktet og derfor er det vigtigt at du har erfaring og interesse for dette.

Primære arbejdsopgaver:

  • Konstruktion i 3D/2D
  • Idé- og konceptudvikling
  • Anvendelse af faglig teori for at sikre stærkt grundlag for konstruktioner
  • Mekaniske beregnings- og konstruktionsopgaver
  • Samarbejde med leverandører og værktøjsmagere for at sikre kvaliteten
  • Praktisk gennemførelse af test og analyse af de nye produkter
  • Samarbejde med produktionsteknikere, bl.a. ved produktionsforberedelse
  • Generel dokumentation af eget arbejde igennem hele projektforløbet

Du:

  • er uddannet maskiningeniør, teknikker eller lignede inden for mekanisk konstruktion
  • har min 3 års erfaring indenfor mekanisk konstruktion og masseproduktion
  • har evnen til at få ting til at fungere i praksis og trives i at have et praktisk orienteret job
  • har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger
  • arbejder målrettet og struktureret
  • er udadvendt og er god til at snakke med dine kollegaer på tværs af organisationen
  • virker motiverende og inspirerende på dine omgivelser og har et godt humør
  • taler og skriver dansk og engelsk

Vi tilbyder:

Et ambitiøst og innovativt miljø med fokus på produktudvikling, men også personlig udvikling og frihed under ansvar, hvor du arbejder med kreativitet og fascinationen for mekanikken. Mulighed for at forene teorier og analyser med praktiske eftervisninger. Arbejde i et globalt miljø med kontakter til globale samarbejdspartnere og leverandører.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, R&D TECHLINE, Claus Hegelund Sørensen tel: +45 2167 5527

Ansøgninger vurderes løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex