Trainee: Google Ads - Kickstart din karriere hos WeMarket i Ikast

Er du nysgerrig på digital markedsføring og har en særlig interesse for Google Ads? Drømmer du om at udvikle dine kompetencer i et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer, der både sparrer og griner sammen?

Så er vores nye trainee-stilling måske noget for dig!

Din hverdag som trainee hos os:

Som trainee i vores Google Ads team bliver du en del af en passioneret gruppe kollegaer - herunder Martin, Bjørn, Jacob og Julie - som alle glæder sig til at dele deres viden og erfaring med dig. Du får mulighed for at:

  • Få indsigt i og praktisk erfaring med at opsætte, optimere og analysere Google Ads-kampagner
  • Få din egen kundeportefølje og assistere teamet
  • Arbejde med rigtige kunder og rigtige budgetter - under tæt vejledning
  • Deltage i vidensdeling og faglige sparringer
  • Udvikle dig inden for digital strategi og performance marketing

Vi lover dig en stejl læringskurve og en hverdag med både faglige udfordringer og god stemning.

Vi forestiller os, at du:

(Bare rolig - du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære!)

  • Har en interesse for digital markedsføring - især Google Ads
  • Er lærenem, nysgerrig og tager initiativ
  • Arbejder struktureret og kan lide at finde løsninger
  • Trives med ansvar og har mod på at få tildelt opgaver med mening
  • Har lyst til at blive en del af et team, hvor man hjælper hinanden og har det sjovt undervejs

Vi tilbyder dig:

  • Vores trainee forløb er ca. 2 år. Der er ikke et skoleophold i perioden. Du får en læringsplan, som du i løbet af de 2 år skal igennem.
  • En spændende mulighed for at lære fra nogle af branchens dygtigste specialister
  • Grundig onboarding og oplæring i Google Ads og vores værktøjer
  • Indsigt i hvordan man arbejder med kunder i et moderne marketingbureau
  • Løbende faglig udvikling - også som trainee
  • Hands-on udviklingen indenfor AI
  • En arbejdsplads med høj faglighed, lavt hierarki og stærkt fællesskab
  • Lækker og varieret frokostordning
  • Personalearrangementer og god stemning på kontoret generelt

Hos WeMarket tror vi på:

  • Gennemsigtighed, integritet og fælles ansvar
  • At man skal gøre sig umage - både over for kunder og kollegaer
  • At tydelig kommunikation og sparring gør os alle bedre
  • At arbejdsglæde og meningsfulde opgaver skaber de bedste resultater

Hvem er vi?

WeMarket er et digitalt marketingbureau med base i Ikast - og en klar mission: At være det mest anbefalelsesværdige bureau i verden, når det handler om at afsætte varer online. Vi arbejder målrettet med vækst, strategi og skarpe Google Ads-kampagner for både store og små e-commerce kunder.

Er du klar til næste skridt?

Så klik på "ansøg" herunder.

Har du spørgsmål til stillingen som Google Ads trainee, er du velkommen til at kontakte vores Head of Google Ads, Julie Sofie Kaczko, på jsk@wemarket.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex