Vil du være med til at skabe gode læseoplevelser og nærværende formidling for børn i alderen 0–16 år? Er du nysgerrig på at arbejde med børneinddragelse og lære af børnene?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger to nye kolleger pr. 1. august 2025 eller snarest derefter til barselsvikariater i vores Børnedriftsfællesskab. Vikariaterne er forskellige, men har fælles opgaver og rammer.

Om jobbet
Som vikar i Børnedriftsfællesskabet vil du – uanset opgaveområde – indgå i bibliotekets daglige drift, herunder:
- Udlånsvagter i børneudlånet
- Praktiske opgaver og generel materialepleje
- Samarbejde med kolleger i hele børneområdet og resten af huset

Vikariat 1: Børn 0–5 år (Dagtilbudsområdet)
Du bliver en del af gruppen, der arbejder med børn i daginstitutioner. Her vil du bl.a.:
- Planlægge og afholde sprogstimulerende og læsefremmende aktiviteter til kommunens dagtilbud
- Pakke bogkasser til udvalgte daginstitutioner
- Skabe legeudstillinger og inspirerende formidling i børnebiblioteket
- Indgå i materialevalget med ansvar for bl.a. pegebøger, hestebøger, film, musik og spil

Vikariat 2: Skolegruppen (Skolebørn og unge)
Her bliver du en del af gruppen, der samarbejder med skoler og PLC’er. Du skal bl.a.:
- Koordinere skolegruppens samarbejde med skoler og resten af børneområdet
- Indgå i projektgruppen for ”All U Can Read”
- Planlægge og afholde Åben Skole-forløb for 0. og 3. klasser
- Deltage i materialevalget med ansvar for romaner og ungdomsbøger
- Pakke bogkasser til Ungecenteret

Praktisk information
- Stillingerne er begge barselsvikariater af 8 måneders varighed
- 30–34 timer pr. uge (efter aftale)
- Der indgår én fast aftenvagt pr. uge og weekendvagt hver 4. uge

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Interesserer dig for børnelitteratur og læselyst
  • Elsker at arbejde med børn og har erfaring med målgruppen
  • Kan formidle nærværende i øjenhøjde med børn og deres voksne
  • Er initiativrig og god til at skabe relationer
  • Kan sætte dig selv i spil i det daglige og ved større aktiviteter
  • Har en relevant akademisk uddannelse indenfor biblioteks-, litteratur- eller kulturformidling

Hvem er vi?
Rødovre Bibliotek er en god arbejdsplads med engagerede kollegaer, der brænder for kultur og formidling. Hos os går god service i spænd med travle og uforudsigelige dage.

Biblioteket er organiseret i tre driftsfællesskaber; Børn, Voksen og Logistik. Fælles for alle tre driftsfællesskaber er, at vi vægter relationer og det gode værtskab højt. Vi prioriterer derfor at være til stede i biblioteksrummet i hele vores åbningstid.

Vi har en høj social kapital og sætter det gode arbejdsmiljø højt. Gensidig tillid og respekt er nøgleordene for at skabe de bedste rammer til glæde for kommunens borgere. Det gør også, at du får stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og løsningen af disse.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

HVIS DU VIL VIDE MERE
Hvis du vil vide mere, kan du læse om os på www.rdb.dk. Du er også velkommen til at kontakte Publikumsleder Sanna Stagaard Gade, tlf: 3637 9706.

ANSØGNING

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 25. maj 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 24. Angiv gerne hvilket af vikariaterne, du er interesseret i.

Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex