Har du lyst til et job i det fri, hvor du gør en synlig forskel og samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab?

Hos Forenede Service søger vi lige nu en ejendomsassistent til spændende og alsidige opgaver i Københavnsområdet - og vi håber, at netop du har lyst til at være med.

Uanset om du er faglært gartner, har praktisk erfaring med grønne områder eller bare elsker at arbejde med hænderne og skabe noget, så er vi klar til at lære dig op og byde dig velkommen i et team med høj faglighed og godt sammenhold.

Vi ønsker et team med plads til forskellighed, og vi opfordrer derfor kvinder, mænd og alle uanset baggrund til at søge stillingen.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Pasning og vedligeholdelse af grønne arealer - græsslåning, beskæring, beplantning m.m.
  • Lettere håndværksmæssige opgaver og service på bygninger og fællesområder
  • Renhold, affaldshåndtering og mindre reparationer
  • Løbende kundekontakt og opfølgning på faste ejendomme

Derfor skal du vælge os

Hos os får du en hverdag i det fri med masser af variation og mulighed for fysisk aktivitet. Du bliver tilknyttet faste ejendomme og får en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaverne.

Vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling og tilbyder et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og godt humør i teamet.

Du får stillet alt det nødvendige udstyr og arbejdstøj til rådighed, og vi sikrer en tryg ansættelse med ordnede forhold og overenskomst. Som en ekstra fordel tilbyder vi også mulighed for ferie i attraktive sommerhuse rundt omkring i Danmark - så du kan lade op i skønne omgivelser, når du har fri.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til at lære om grøn vedligeholdelse og pasning af udearealer samt brug af udstyr (fx græsslåmaskine, hækkeklipper)
  • Er ansvarsbevidst, kvalitetsorienteret og god til at samarbejde
  • Har kørekort (kategori B) - trailerkort er et plus
  • Taler og skriver dansk på et rimeligt niveau - så vi kan sikre god dialog med både kolleger og kunder

Forenede Service er en af Danmarks største leverandører af facility- og ejendomsservice.

Hos os går vi op i fællesskab, fleksibilitet og faglighed. Vi ved, at det er vores medarbejdere, der skaber værdi for kunderne, og derfor investerer vi i dig - både som fagperson og kollega.

Vores værdier er Ansvar, Engagement og Omtanke, som udgør fundamentet for vores kultur.

Vi tager ejerskab, har situationsfornemmelse og skaber tryghed for både kolleger og kunder via dialog og høj faglighed. Bæredygtighed er en integreret del af vores fokus i løsningen af dagligdagens opgaver, når vi tænker både genbrug, materialevalg og energibesparelse på vores ejendomme. Vi ser muligheder i nye forretningsområder, deler viden med hinanden og ikke mindst hjælper vi hinanden på tværs af afdelinger og funktioner.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning til os hurtigst muligt via linket herunder - vi holder samtaler løbende og ansætter med opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Ejendomsservice, Michael Krasilnikoff på tlf. 21 55 85 47.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex