Vil du være med til at danne og uddanne morgendagens skolelærere?

I efteråret 2025 ruller vi 3. årgang i gang på den nye læreruddannelse (LU23), hvor fokus bl.a. er på styrkelse af fag og fagdidaktik, den integrerede praktik, varieret undervisning, feedback til studerende samt forpligtende fællesskaber.

Vi har lige nu brug for kollegaer, som vil være med til at implementere LU23. Derfor vil vi gerne i kontakt med dig, hvis du vil være en del af vores stærke underviserteam i faggruppen ”Livsoplysning”, der står over for en stor udvidelse pga. af den nye og mere ambitiøse læreruddannelse.

Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 140 fastansatte undervisere og 1687 studerende og er præget af både et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.

Dine opgaver:
Undervisning i Lærerens grundfaglighed i fagene:

Vi søger undervisere, der alene underviser i Livsoplysning, som er et eksistentielt orienteret kulturfag, der er funderet i religionsvidenskab og idehistorie. Endelig søger vi undervisere, der har fagligheden til at undervise i både Livsoplysning samt Pædagogik og almen didaktik.

Fælles for stillingerne gælder, at man som læreruddanner, afhængig af årgange, skal være motiveret for at arbejde med eksamination og praktikvejledning, herunder førsteårsprøven, bachelorvejledning, holdansvar samt vejledning af studerende fx i forbindelse med professionsprøven på 4. årgang.

Dine kompetencer:
Vi forventer

  • at du har en uddannelse på kandidat- eller ph.d. - niveau inden for religionsvidenskab, idehistorie eller tilsvarende. Hvis du søger stilling som underviser i Livsoplysning samt Pædagogik og didaktik forventer vi, at du har en pædagogisk uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau samt interesse for og kompetencer til at kunne undervise i eksistens, kultur og idehistorie.
  • at du er fagligt engageret og gerne har erfaring med såvel undervisning af studerende som af elever i skolen
  • at du har erfaring med og viden om vejledning, herunder særlig vejledning af studerende
  • at du aktivt kan bidrage til udvikling af læreruddannelsen og af Lærerens grundfaglighed samt samarbejdet med aftagerinstitutioner
  • at du er en stærk kommunikator, skriftligt og mundtligt
  • at du kan integrere it-didaktiske læringsstrategier og teknologier i undervisningen

Du skal være indstillet på:

  • at indgå i et forpligtende og tæt samarbejde med læreruddannelsens øvrige undervisere
  • at kvalificere dig til deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsesregi
  • at deltage i udvikling og varetagelse af efteruddannelse i tilknytning til fagområdet
  • at deltage i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og fagområder
  • at deltage i samarbejdet omkring praktikken og med professionen
  • at have primær tilknytning til Læreruddannelsen i Aarhus, men eventuelt at varetage opgaver på VIAs øvrige lokaliteter

Vi tilbyder:

  • et stærkt fagligt miljø med stor forandringshastighed og fortsatte udviklingsmuligheder som blandt andet kan indebære varetagelse af nye opgaver
  • et fagligt og socialt sparringsmiljø på det kollegiale niveau
  • teamorganisering med fagkollegaer

Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413

Vi skal fastansætte 3-4 personer på fuld tid og der er 3-4 årsvikariater alle med ansættelse fra 1.8.2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carsten Westfal Bruun Søndergaard på CAS@VIA.dk

Dit hovedarbejdssted er Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland. 

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.
Din ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 22. maj 2025.

Der indkaldes til samtaler fredag den 23. maj på mail, som du bedes bekræfte, hvis du indkaldes til samtale.

Der vil være samtaler hele dagen mandag den 26. maj, så du skal være klar, da tidsplanen er stram, og vi har mange til samtale.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her. 

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex