Vil du være med til at skabe Næstved Kommunes juniormesterlæreklasser?

Næstved Kommunes juniormesterlæreklasser placeres på Kobberbakkeskolen. Der vil være to klasser, en for 8. og en for 9. årgang. Hver klasse er normeret med op til 20 elever. Vi vil tilbyde eleverne undervisning i dansk, matematik, engelsk og naturfag, i samlet 19 lektioner om ugen, fordelt på 3 dage. Det er derfor vigtigt at du kan undervise i et eller flere af disse fag.

Hvem leder vi efter:

Du er interesseret i at arbejde med de unge mennesker, der har valgt juniormesterlæreklassen til, og du kan tænke i alternative og pragmatiske løsninger, der kan hjælpe vores unge godt på vej.

Du vil skulle lægge 19 lektioners undervisning, og hvad der svarer til 6 lektioners opfølgning og vejledning. For at sikre den faglige dækning af undervisningen, er det muligt at du skal lægge nogle af dine lektioner i en almen klasse, for at en faglærer kan lægge undervisning i juniormesterlæreklassen, men undervisningsforpligtelsen vil være 19 lektioner.

Du kan læse mere om juniormesterlære her.


Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kollegaer kan du møde:

Medarbejderne er dedikerede og ambitiøse. Der arbejdes i team, og der er fokus på tæt forældresamarbejde og høj trivsel. Det er en velfungerende medarbejdergruppe, der arbejder målrettet på at lave god skole for skolens ca. 850 elever.

Du vil også have et tæt samarbejde med resten af skolens ledelse, hvor humor, engagement, åbenhed og mod alle er vigtige elementer at bringe med.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et nyt tilbud fra bunden.
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på tværprofessionelt samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for eleverne.
  • En skole, hvor trygge, faglige og mangfoldige fællesskaber er i centrum.
  • En arbejdsplads, hvor din faglige viden og engagement bliver værdsat og brugt aktivt i den pædagogiske praksis.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem kurser, sparring og videndeling.


Vi forventer, at du

  • Er læreruddannet og brænder for at udvikle et nyt tilbud.
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde praksisorienteret.
  • Har en relationskompetent og anerkendende tilgang til eleverne.
  • Har lyst til at arbejde i en innovativ og udviklingsorienteret skole, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
  • Har kompetencer i, relevante fag fra folkeskolens fagrække og kan være med til at dække, de faglige behov på tværs af de to juniormesterlæreklasser.


Præsentation af virksomheden:

Kobberbakkeskolen er en distriktsskole i Næstved Kommune fordelt på tre matrikler, hvor vi arbejder målrettet med skoleudvikling og værdibaserede fællesskaber. Kobberbakkeskolen har fået opgaven med at drive kommunens juniormesterlæreklasser. Begge klasser vil være placeret i vores udskolingsafdeling, sammen med den relevante årgang.

Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd og arbejder målrettet på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Vores værdier – trygge, faglige og mangfoldige fællesskaber – danner grundlaget for alt, hvad vi gør.

Vi prioriterer at møde eleverne ud fra deres individuelle behov og skabe forudsigelige rammer, der gør det muligt for dem at vokse og trives. Hos os bliver du en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor sparring og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.


Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale


Arbejdstid pr. uge 37 timer

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jørgen Wilms på telefon 2545 0968, eller viceskoleleder Troels Heilmann Møller på telefon 2399 4159. Du er velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Ansøgningsfrist Mandag 19. maj 2025

Ansættelsessamtaler afholdes Uge 21 - 2025

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex