Kordegn til Odense Domkirke og Graabrødre Klosterkirke
En stilling som kordegn i Skt. Knuds Sogn er ledig pr. 1. juli 2025.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Kordegnen skal varetage følgende opgaver:
· Personregistrering og betjening af sognets borgere og menighed på kirkekontoret
· Betjening af menighedsråd og præster med administrative opgaver
· Udvalgte kommunikationsopgaver
· Kirketjeneste 8-12 gange om året
Efter interesse og kompetencer har du derudover mulighed for at sætte dit præg på stillingen.
Skt. Knuds Sogn har 9.639 indbyggere, 13 ansatte i sognet foruden kirkernes kor. Sognet er et aktivt og rummeligt sogn med et rigt gudstjeneste-, kultur- og musikliv. Placeringen i midtbyen og ikke mindst det faktum, at sognets ene kirke er en domkirke, betyder, at vi har mange forskellige gudstjenester og aktiviteter. Demografisk set har sognet mange unge beboere, og vi har derfor mange dåb og vielser i løbet af året.
Vi forventer, at du:
· Arbejder struktureret, kan tilrettelægge arbejdet selvstændigt og bevarer et højt serviceniveau
· Har lyst til at indgå i en travl hverdag i vores kirker og ser dig selv som en vigtig og aktiv brik
· Taler og skriver et velformuleret dansk og kan betjene borgere på engelsk
· Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner samt flair for grafisk kommunikation ifm. udarbejdelse af foldere, salmeark, plakater osv.
· Behersker IT, herunder et godt kendskab til Office-pakken og Churchdesk
· Er uddannet kordegn eller er indstillet på at tage uddannelsen
· Er indstillet på at arbejde på udvalgte søn- og helligdage samt enkelte aftener
· Har forståelse for vigtigheden af et bredt samarbejde på tværs af faggrupperne og er fleksibel, samt har en positiv tilgang til kirkens liv
Til gengæld tilbyder vi:
· En selvstændig stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag
· Hjælpsomme og engagerede kolleger og samarbejdspartnere
· Et engageret menighedsråd
· Kontorfaciliterer ved siden af Domkirken
· En nøglestilling med et højt aktivitetsniveau
· Et struktureret introduktionsforløb
· Mulighed for faglig og personlig udvikling
Ansættelse sker ved Skt. Knuds Sogns Menighedsråd beliggende Klosterbakken 2, 5000 Odense C
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Der er tre måneders prøvetid i stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 379.799,43kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening efter kvalifikationer og opgaver.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Christian Emil S. Szilas-Hansen på telefonnummer 27 50 82 88 / e-mail cesi@km.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7774fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 21. maj kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 27. maj mellem kl. 17 og 21.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex