Besidder du færdigheder inden for økonomi og regnskab, der gør dig i stand til at rådgive og støtte styringen af Forsvarets økonomi? Trives du i spændingsfeltet mellem klassisk økonomistyring, optimering og drift, hvor du både administrerer den økonomiske drift samt understøtter en solid rådgivning, der sikrer optimering af de tildelte økonomiske midler? Og motiveres du af en hverdag, hvor du er tæt på beslutningstagerne i Forsvaret. Så har vi stillingen til dig!

Hvorfor vælge os?
Din kommende stilling vil være som business controller i Økonomistaben. Din stilling vil være én ud af fire nyoprettede stillinger i Økonomistaben. Du vil med din faglige ballast og erfaring inden for økonomi optimere økonomistyringen i Forsvaret, og du sikrer den rette rådgivning til ledelsen for at få mest mulig Forsvar for de rådige ressourcer. Du bidrager til udvikling og optimering af Forsvaret og deltager i projekter i koordination med øvrige myndigheder i Forsvarskommandoen.

Vi tilbyder et job, hvor du får lov til at bruge og udvikle din faglighed og anvende den bredt på tværs af flere områder. Forsvarskommandoen er en kompleks størrelse, og det skaber en god bund for faglig udvikling og læring inden for det økonomiske område. Derfor arbejder vi også målrettet med din kompetenceudvikling, og vi prioriterer at udvikle, udfordre og løfte dine kompetencer.

Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet; blandt andet i form af fleksible mødetider, en 37 timer arbejdsuge med betalt frokostpause samt mulighed for hjemmearbejdsdage.

Hvem er vi?
Økonomistaben er en del af Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen og er ansvarlig for den økonomiske styring i Forsvaret. Økonomistabens medarbejdere rådgiver chefer på alle niveauer i Forsvaret lige fra Forsvarschefen til den lokale chef med budgetansvar.

Vi rådgiver på tværs af værn, stabe og kommandoer med forskellige opgaveporteføljer, og vi rådgiver nationalt og internationalt. Det er således et meget bredt og dybt ansvarsområde med mange forskelligartede opgaver, som varetages af både civile og militære medarbejdere med forskellige fagligheder. Sammen har vi ansvaret for at skabe grundlaget for en god økonomistyring i hele Forsvarskommandoen.

Vi er geografisk placeret rundt omkring i landet ved Forsvarets enheder. Organisatorisk er vi inddelt i fire afdelinger bestående af tre afdelinger med primært fokus på business controlling og rådgivning rettet imod de tre værn samt en Strategi- og udviklingsafdeling med centrale funktioner, hvor projekt- og ressourcestyringselementet tilhører. Samlet er vi ca. 100 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er placeret på Flyvestation Karup. Dit kommende arbejdssted er fysisk placeret på Flyvestation Karup.

Sådan ser din hverdag ud
Du bliver en del af Økonomistaben, hvor dit daglige arbejde bliver i én af vores tre økonomistøtteafdelinger, der rådgiver Forsvarskommandoens styringsniveau II. Du bliver en del af ét team, der enten rådgiver Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.

Opgaverne består primært af driften og styringen af myndighedens økonomi i samarbejde med kollegaerne i elementet. I din opgaveløsning samarbejder du ofte med de øvrige medarbejdere i elementet og på tværs af Økonomistaben samt med den myndighed, du rådgiver.

Der er således tale om dels klassisk økonomidrift og –styring, herunder rollen som business controller, og opgaver inden for udvikling og optimering. Der er stor frihed i stillingen; du planlægger selv din opgaveløsning og arbejdstid ud fra opgaver og processerne, som er givet.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver indebærer blandt andet:

  • Opfølgning på gennemførte aktiviteter og ressourceforbrug.
  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter.
  • Udarbejde månedlig rapportering og prognosticering.
  • Udarbejde dataunderstøttede analyser og beslutningsoplæg til bl.a. optimering af effektiv ressourceanvendelse.
  • Løbende rådgivning til de budgetansvarlige chefer på økonomisk drift og styring.
  • Økonomistyring og rapportering i forbindelse med implementering af initiativer besluttet i forsvarsforliget 2025-2033.
  • Deltage i projekter i Økonomistaben og på tværs af Forsvaret samt bidrage til optimerede ensartede og standardiserede arbejdsgange samt principper/retningslinjer på det økonomiske område herunder støtte.
Hvem er du?
Du har en stærk økonomifaglig baggrund, hvor erfaring inden for en politisk ledet organisation og gerne fra Forsvaret er en fordel men ikke et krav. Du kommer formentligt med en mellemlang eller lang videregående uddannelse med stærk økonomiforståelse, men den specifikke uddannelse er ikke vigtig for os.

Vi ser gerne, at du:

  • Har 2-3 års erfaring med økonomidrift og –styring, hvor du ikke bliver skræmt over termer som resultatopgørelse, balance, skyldige poster, tilgodehavender mv., da vi i dagligdagen ofte arbejder i den regnskabsmæssige begrebsramme.
  • Er matematisk anlagt og samtidigt ønsker at komme ind bag tallene og koble dem til den operative verden, som soldaterne lever i. Med din uddannelsesmæssig baggrund og kompetencer kan du omsætte tal, data og informationer til konkret viden og beslutningsoplæg til at understøtte økonomistyringen i Forsvaret.
  • Er god til at kommunikere både på skrift og i tale for at understøtte din rådgivning til de budgetansvarlige chefer.
  • Er god til at organisere egne opgaver, helhedsorienteret og en engageret kollega, der evner at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser.
Det er vigtigt at have en god dømmekraft og evnen til at forstå den samlede kontekst i stillingen. Det er vigtigt, at du går løsningsorienteret til dine opgaver med stor ansvarsfølelse og initiativ. Det betyder også, at du løbende sparrer og reflekterer med dine kollegaer og øvrige interessenter. Du er i stand til at skabe gode relationer og bidrager til at skabe et solidt netværk, der sikrer den gode opgaveløsning i en høj kvalitet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Schou på tlf. 25239207 eller til Morten Madsen på tlf. 30325451.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingerne er til besættelse fra august 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex