Vil du være en del af en arbejdsplads med høj trivsel, faglighed og fællesskab?

I Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering Distrikt Tjele søger vi en social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagt. Brænder du for at gøre en forskel for borgere i eget hjem, og ønsker du en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, humor og sammenhold – så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen
  • Fast aftenvagt på fuld tid med mulighed for tilpasning efter dine behov
  • Arbejdstid hver anden weekend
  • Mødested: Tjele Møllevej 10, 8830 Tjele
  • Du bliver en del af et mindre aftenteam med tæt samarbejde og høj grad af ansvarlighed

Praktisk
  • Kørekort er nødvendigt, men vi stiller tjenestebil til rådighed

Din rolle som social - og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent har du en central og vigtig rolle i aftenfunktionen. Du fungerer som tovholder i mange situationer – både i forhold til komplekse borgerforløb, akutte opgaver og faglig sparring med dine kolleger. Du bidrager til et trygt og professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejdet både i teamet og på tværs af faggrupper er afgørende for en god indsats hos borgerne.

Derfor skal du søge stillingen
  • Du ønsker at arbejde med borgere i eget hjem og gøre en forskel i deres hverdag
  • Du trives med ansvar og selvstændighed, men sætter også pris på fagligt fællesskab
  • Du bidrager aktivt til den gode tone, hjælpsomhed og et positivt arbejdsmiljø
  • Du bliver en del af et team med engagerede og dedikerede kolleger i alle aldersgrupper

Hvem er du?
  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne erfaring fra primærsektoren
  • Du har overblik og trives i en rolle med fagligt ansvar og koordination
  • Du har lyst til at udvikle dig og bidrage med dine kompetencer i et stærkt aftenteam

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe, sende en sms eller kigge forbi til en uforpligtende snak over en kop kaffe. Vi tager os gerne tid til at svare på dine spørgsmål og fortælle mere om stillingen og hverdagen hos os.

Ansøgningsfrist
Mandag d. 25. maj
vi afholder samtaler i uge 22.
Ansættelsesdato 1. juli eller snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt:
Teamleder Louise Bay
Telefon: 20 25 91 51

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex