7-eleven i Københavns lufthavn søger en lager og logstik ansvarlig medarbejder, som i samarbejde med vores lagerchef Brian og hans øvrige team vil supportere vores 7 butikker og 89 vendigmaskiner på airside.

Du vil have ansvaret for et mindre team af medarbejdere og vil være bindeleddet mellem lageret og butikkerne. Dit og teamets primære arbejdsopgave er, at sørger for varer til vores butikker. Da lagerforholdene i vores butikker er spinkle, kræver det et godt overblik og planlægningsgen at få alle ender til at mødes.

Vi er en dynamisk virksomhed, hvor ingen dage ligner hinanden og særligt over sommeren har vi ekstra travlt. Det er derfor væsentligt, at du kan arbejde under press og er god til at strukture ikke bare din, men også dit teams arbejdsgang.

Krav til dig: Du er mødestabil. Du er motiveret for arbejdet. Du skal kunne fremvise
straffeattest og være indstillet på at der vil blive foretaget en udvidet baggrundskontrol
da du skal sikkerhedsgodkendes i lufthavnen. Erfaring er en fordel, ikke et krav.

Arbejdstid: 37 timer om ugen. Arbejdstiden vil være varierende, særligt over sommeren er der stort behov for support til butikkerne og vi har derfor lageret åbent fra kl.05:00-22:00. Det forventes også, at du kan arbejde hver anden weekend.

Løn og ansættelsesforhold: Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team
med dygtige, glade og fleksible kollegaer, samt et stort ansvar og afvekslende opgaver.
En arbejdsplads hvor vi arbejder både for og med hinanden. Løn og ansættelsesforhold
reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftalt med HK Handel.

Vi ønsker en, som kan starte hurtigst muligt og vil derfor starte samtaler op allerede fra næste uge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex