Det går stærkt – Vi søger endnu en vask- og servicemontør til vores stærke team
Be-Low A/S er en del af Kristian Rytter Gruppen og specialiserer sig i montering, service og vask af affaldscontainere i hele Danmark. Vi arbejder for en mere miljørigtig affaldshåndtering gennem innovative løsninger.
Efterspørgslen vokser, og derfor udvider vi endnu engang teamet! Vi søger en ny vask- og servicemontør, der vil være med til at sikre høj kvalitet og rene affaldscontainere med hjælp fra vores specialdesignede vaskesystemer.
Opgaverne består i at udføre vaskesystemets funktioner, vedligeholdelse af udstyret samt kørsel til og fra affaldsstationerne.
Du vil arbejde i teams af to, hvor samarbejde er afgørende for en effektiv arbejdsdag. Derfor er det vigtigt, at du trives med teamwork.
Vi forventer, at du har:
- Kørekort til kategori C og CE
- Førerkort til tachograf samt gyldigt EU kvalifikationsbevis
- Krancertifikat D samt erfaring i forbindelse hertil
- Lyst til- og mulighed for at arbejde væk fra hjemmet i op til 5 ugentlige arbejdsdage
Vi forestiller os, at du er:
- Mødestabil – så vores kunder får løst deres opgaver til tiden
- Arbejdsom – så vi overholder tidsfrister og deadlines
- Ansvars- og kvalitetsbevidst – for eget og andres arbejde
- Selvstændig – så beslutninger hurtigt kan træffes og overblikket bevares
- Positiv og med godt humør
Vi tilbyder en stabil hverdag i et positivt og uformelt arbejdsmiljø. Overenskomstansættelse med gode lønvilkår og personalefordele, oplæring af nødvendige kompetencer samt vaccinationer ifm. affaldshåndtering.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter når vi har det rette match, så send gerne din ansøgning allerede i dag på job@kristianrytter.dk
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Paw på tlf. 9189 9984 eller via mail tpp@be-low.dk.
Kørekort:
B Almindelig bil, C Stor lastbil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex