Drømmer du om at blive en del af et team, hvor din indsats gør en forskel?

EUC Syd søger en controller til økonomi- og lønteamet. Som ny kollega bliver du en del af stabs- og udviklingsafdelingen, med reference til ressourcelederen på området.

Du vil indgå i et dedikeret team bestående af seks medarbejdere og en kontorelev. Dit kontor vil være placeret på vores adresse i Sønderborg.

I rollen som controller vil du arbejde med finansiel rapportering, budgettering og økonomisk analyse. Som controller hos os vil du få ansvar for at sikre præcis og rettidig økonomisk information, og du vil opleve en hverdag, hvor du bliver en central del af vores økonomiske beslutningsprocesser.

Om EUC Syd:
EUC Syd har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner. Vi er en erhvervsskole, der tilbyder et bredt udvalg af uddannelser rettet mod fremtidens arbejdsmarked. Vores mål er at uddanne dygtige håndværkere, der kan bidrage til erhvervslivet.

Vores kendetegn er:

  • Mangfoldighed: Forskellighed er vores styrke
  • Innovation: Vi omsætter viden til vækst
  • Bæredygtighed: Vi tager ansvar for miljøet

EUC Syds værdigrundlag:

  • Jeg skaber tryghed gennem en åben og ordentlig dialog
  • Mit arbejde er præget af faglighed og engagement
  • Mit bidrag er loyalitet og respekt
  • Jeg anvender vores ressourcer med omtanke

Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver kan omfatte:

  • Udarbejdelse af finansielle rapporter og analyser for at understøtte ledelsens beslutningstagning.
  • Bidrage til budgetlægningsprocessen og den løbende opfølgning for at sikre økonomisk overvågning og rettidige justeringer.
  • Deltagelse i måneds-, kvartals- og årsafslutninger samt udarbejdelse af årsregnskab, samt prosa hertil.
  • Samarbejde med forskellige afdelinger for at sikre præcis og rettidig økonomisk information.
  • Kommunikation med revisorer for at sikre overholdelse af regnskabsstandarder og lovgivning.
  • Aktivitetsindberetning og afstemning af tilskud fra Undervisningsministeriet.
  • Identifikation og implementering af forbedringsmuligheder for at øge effektiviteten og kvaliteten.
  • Analyse af økonomiske nøgletal og præsentation af resultater til ledelsen.
  • Sikre, at gældende lovgivning og interne retningslinjer overholdes.
  • Derudover indgå i øvrige opgaver i økonomiteamet.

Kvalifikationer/kompetencer:

  • Har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer ift. økonomi og regnskab.
  • Du er nysgerrig, selvstændig og god til at finde årsagsforklaringer.
  • Du er kreativ og har en god forståelse for, hvad der foregår i organisationen.
  • Du kan samarbejde effektivt med kolleger og er i stand til at stille kritiske spørgsmål til tal og data for at finde løsninger og forbedringsmuligheder.
  • Du har en relevant uddannelse inden for økonomi eller finans og eventuelt specifikke certifikater.
  • Du er en god kommunikator og kan samarbejde med kolleger om data og analyse for at præsentere resultater på en klar og forståelig måde.
  • Du er en teamplayer, struktureret og fleksibel. Du trives i et dynamisk miljø og er i stand til at tilpasse dig ændringer og nye udfordringer.
  • Lyst og interesse for på sigt at have en koordinerende funktion i teamet.
  • Erfaren bruger i Excel, og har teknisk forståelse til at kunne fremstille data i Power-BI.

Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet i din arbejdsdag, så du kan skabe balance mellem arbejde og privatliv.
  • Løbende udviklings- og efteruddannelsesmuligheder, der styrker din karriere og faglige kompetencer.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og innovation.
  • Sociale arrangementer og en arbejdsplads, hvor vi værdsætter fællesskab og sammenhold.

Ansættelsesforhold:
Stillingen er en fastansættelse og vil glæder os til at byde dig velkommen den 1. august 2025.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende OAO-fællesoverenskomst samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i Staten.

Der er knyttet prøvetid og en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Der kan forventes mødeaktivitet på skolens øvrige adresser, og det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og selv kan stille bil til rådighed.

Indkaldes du til samtale, så vil vi bede dig medbringe et lønønske.

Ansøgning:
Der er ansøgningsfrist den 8. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 23. juni 2025.

Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, www.eucsyd.dk > Om EUC Syd > Karriere hos EUC Syd > Ledige job, og fortæl lidt om dig selv.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ressourceleder Marika Nielsen på tlf. 51315511 eller på mail mala@eucsyd.dk

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. EUC Syd er en både traditionsrig, moderne og fremsynet skole med geografisk placering i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex