Field Service Support
Er du klar til at tage ansvar og blive en vigtig del af et stærkt team fra dag ét samt klar til at udvikle dine kompetencer over tid? VMS Group i Frederikshavn søger en ny kollega – og det kunne være dig!
Hos VMS Group er service et af nøgleordene til succes, og vi gør vores allerbedste for at vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger skal opleve service i verdensklasse. Vi har base i Frederikshavn og datterselskaber i Brasilien, Vestafrika, USA og Saudi Arabien. Vi opererer på det globale marked ud fra vores værdier om knowhow, team spirit og tillid.
Lige nu søger vi en ny Field Service Support til vores Team Medium Speed i Frederikshavn, fordi vi har travlt og oplever stor efterspørgsel – både lokalt og internationalt. Derfor har vi brug for dig, der har teknisk snilde, sans for struktur og lyst til at gøre en forskel i en virksomhed med fart på!
Dine opgaver:
Du bliver en vigtig støtte for vores serviceteam og får en alsidig hverdag med masser af ansvar. I samarbejde med andre Field Service Supportere bliver dine opgaver blandt andet:
- Udarbejdelse af service- og reparationsrapporter
- Udarbejdelse af arbejdsprocedurer
- Udarbejdelse af reparationsforslag til klasseselskaber
- Opdatering af måleskemaer
- Afvikling af mindre projekter
Vi leder efter dig, der:
- har en teknisk uddannelse og praktisk erfaring indenfor branchen
- behersker engelsk i skrift og tale
- trives med en uforudsigelig hverdag med mange bolde i luften
- har interesse og flair for IT – word/excel
- er selvstændig og ansvarsbevidst
- trives med teamwork og er god til at skabe relationer.
Vi tilbyder:
At blive en del af VMS Group indebærer at blive en del af en virksomhed, hvor vi stræber efter at passe godt på vores medarbejdere og have en god balance mellem arbejde og fritid. Ydermere tilbyder vi:
- En central rolle i en virksomhed med globale ambitioner
- Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling tilpasset den enkelte medarbejder
- En grundig onboarding og sparring med kompetente kolleger
- Mulighed for rejsearbejde (20-40 dage/år)
- Indflydelse på din egen arbejdsdag, der gør det nemmere at balancere arbejde og fritid
- Gode løn- og ansættelsesforhold som forhandles efter kvalifikationer
- Pension og Sundhedsforsikring
Er du klar til næste skridt i din karriere?
.. så send os din ansøgning hurtigst muligt – og senest den 26. maj 2025 via linket. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
VMS Group opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager Søren Rytter Krogh på tlf. +45 2269 8461 eller Senior Project Manager Christian Andersson på tlf.: +45 2269 8461.
VMS Group dækker et bredt spektrum af kompetencer, salg og serviceydelser. Vi tilbyder reparation og vedligehold af dieselmotorer, turboladere, gear, propeller m.v., salg af reservedele og motorer samt design, engineering og projektledelse inden for den maritime industri, offshore-branchen, kraftværker og vindmøllesektoren.
VMS Group har servicebaser i Frederikshavn, Brasilien, USA og Namibia og beskæftiger ca. 400 medarbejdere globalt. Læs mere på www.vms.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex