Aalborg Forsynings juridiske team søger en erfaren jurist eller erhvervsjurist med fokus på GDPR og kontraktret

Aalborg Forsyning har travlt med den grønne omstilling, hvor fremtidens energiløsninger skal sikres. Som jurist ved Aalborg Forsyning får du muligheden for at spille en vigtig rolle i fremtidens spændende projekter og være med til at realisere den grønne omstilling. Vi søger en erfaren jurist, som motiveres af at løse og rådgive om komplekse juridiske problemstillinger inden for de regulatoriske rammer, som Aalborg Forsyning er underlagt. Det er væsentligt, at du har forretningsforståelse og er løsningsorienteret, samt formår at forvandle komplekse juridiske udfordringer til praktiske løsninger.


Jobbet
Det juridiske team er med til at sikre, at Aalborg Forsyning er på sikker juridisk grund både i den daglige drift og ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling. Du vil derfor få en nøglerolle i forhold til at rådgive såvel kollegaer samt ledelsen i en af Danmarks mest ambitiøse multiforsyninger.

Jobbet indebærer, at du kommer til at arbejde med bl.a. den grønne omstilling fra en juridisk vinkel. Teamet varetager mange spændende og vigtige ansvarsområder inden for alle forsyningsområderne i koncernen, hvor teamet afdækker juridiske og regulatoriske risici.

Du bliver en del af det juridiske team, som aktuelt består af 7 juridiske medarbejdere.

Dine primære opgaver og ansvarsområder:

  • Juridisk rådgivning og bistand inden for særligt GDPR, kontraktret og fast ejendom.

  • Identificering og håndtering af juridiske risici i forbindelse med organisationens forretningsområder.

  • Afhængigt af din erfaring og kompetencer, kan yderligere ansvarsområder aftales efter opstart.


Om dig
Du er uddannet jurist eller erhvervsjurist med minimum et par års erhvervserfaring inden for GDPR samt kontraktret. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for forsyningsretten. Det vigtigste er, at du gerne vil dygtiggøre dig, og har lyst til at sætte dig ind i forsyningsretten som en grundlæggende juridisk ramme for vores forretningsområder. Derudover er det afgørende, at du har gå-på-mod og engagement til at spille aktivt ind i de mange forskelligartede juridiske udfordringer, som kontinuerligt opstår i en dynamisk organisation som Aalborg Forsyning.

Vi lægger vægt på, at du er løsningsorienteret, stærk analytisk, og at du formår at skære juridiske problemstillinger til. Du har den nødvendige gennemslagskraft og det faglige selvværd, der skal til for at kunne agere som in-house jurist og indgå i de mange forskelligartede samarbejdsrelationer.

Derudover er det vigtigt, at du vægter værdien af et godt og tillidsfuldt samarbejde internt i teamet.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum et par års erhvervserfaring med GDPR og kontraktret fra fx en privat virksomhed, advokatbranchen eller en offentlig myndighed.

  • Har kommerciel forståelse.

  • Udviser engagement, er imødekommende, har humor og en positiv livsindstilling.

  • Kan udvise høj faglighed også når tingene går stærkt.

  • Er en god formidler.

  • Har overblik og kan arbejde systematisk og selvstændigt.

  • Kan følge opgaverne til dørs på en imødekommende og kompetent måde, hvor du balancerer hensyn til produkt og proces.

Det vigtigste er, at du har godt styr på din juridiske metode, således du på en effektiv måde, kan sætte dig ind i eventuelle nye fagområder.

Det er et succeskriterie i jobbet, at du lykkes med at skabe gode samarbejdsrelationer, og at du motiveres af at skabe resultater, som understøtter Aalborg Forsynings strategiske mål og ambitioner.

Sådan er vi
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads præget af høj faglighed, engagement og godt humør.

Det juridiske team er en del af afdelingen Fællessekretariat, Presse og Jura.

Du vil referere til teamlederen, som selv er jurist og advokat.

Arbejdssted er Norbis Park 100, 9310 Vodskov.

Vi tilbyder god mulighed for faglig og personlig udvikling og en varieret hverdag i en spændende organisation.


Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.


Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2025 og samtaler forventes afholdt den 22. og 23. maj 2025.

Tiltrædelse er 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.

Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Brixen Haggren på helle.haggren@aalborgforsyning.dk eller på tlf. +45 29249954.


Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.


Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex