Har du lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst hvor fællesnævneren er, at vi brænder for det vi laver? Er du klar til at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og blive en vigtig del af et stærkt team? Hvis denne indledning lyder som noget for dig, så anbefaler vi, du læser videre.

Om VMS Group

Hos VMS Group er service et af nøgleordene til succes, og vi gør vores allerbedste for at vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger skal opleve service i verdensklasse. Vi har base i Frederikshavn og datterselskaber i Brasilien, Vestafrika, USA og Saudi Arabien. Vi opererer på det globale marked ud fra vores værdier om knowhow, team spirit og tillid.

Vi har travlt og oplever store efterspørgsel – både lokalt og internationalt. Derfor søger vi lige nu en ny Industritekniker til vores Maskin- og Propellerafdeling i Frederikshavn – en afdeling med spændende projekter, dygtige folk og højt til loftet.

Dine primære opgaver:

  • CNC-drejning og fræsning
  • Manuel drejning
  • Mulighed for rejseopgaver med on-site værktøj

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet industritekniker eller maskinarbejder
  • Du trives i en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig
  • Du kan lide at bruge din kreative sans
  • Erfaring med Mazak eller Heidenhain styring er et stort plus, men ikke et krav

En del af vores strategi er at øge vores internationale udsyn, og derfor er det også vigtigt, at du som medarbejder er åben over for den kultur, som det bringer os i.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en virksomhed, som er i konstant udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer og attraktive muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • En virksomhedskultur, hvor vi ikke blot siger, at vi prioriterer medarbejdertrivselen, arbejdsglæden og sammenholdet, men vi gør faktisk også en indsats for at understøtte det i dagligdagen samt ved særlige lejligheder.

Hos VMS Group investerer vi i vores medarbejdere, fordi vi ved, de er fundamentet for vores fremtid. Du får ansvar og frihed, men også et stærkt hold i ryggen.

Er du klar til næste skridt i din karriere?

.. så send os din ansøgning hurtigst muligt – og senest den 26. april 2025 kl. 12:00 via linket. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

VMS Group opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager Dan Hjortdrup Seidelin på tlf.: +45 3031 0016.

VMS Group dækker et bredt spektrum af kompetencer, salg og serviceydelser. Vi tilbyder reparation og vedligehold af dieselmotorer, turboladere, gear, propeller m.v., salg af reservedele og motorer samt design, engineering og projektledelse inden for den maritime industri, offshore-branchen, kraftværker og vindmøllesektoren.

VMS Group har servicebaser i Frederikshavn, Brasilien, USA, Namibia og Saudi Arabien og beskæftiger ca. 400 medarbejdere globalt. Læs mere på www.vms.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex