Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende? Så har vi måske et job til dig.

Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland opretholder et døgnberedskab I Syddanmark samt uddanner årligt ca. 100 værnepligtige til redningsspecialister.
Derudover gennemfører Beredskabsstyrelsen Sydjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.

Om stillingen
Du vil få en stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede især værnepligtige, men også frivillige og eksterne kursister. Du vil også indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser.
Beredskabsstyrelsen Sydjylland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen.
I dagligdag skal du:
• deltage i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og videreudviklingen af uddannelsen af værnepligtige, frivillige og eksterne kursister
• medvirke til at sikre, at de værnepligtige, frivillige og eksterne kursister oplever uddannelsen som anvendelig, interessant og tidssvarende
• gennemføre undervisning - både inden for og uden for normal arbejdstid
• indgå i den døgnbaserede udrykningsvagt - som vagthavende.

Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har eventuelt nogle års erfaring fra Beredskabsstyrelsen eller lign.
Som person forestiller vi os, at du:
• brænder for at formidle viden ved at undervise værnepligtige, frivillige og eksterne kursister
• kan lide at lede mindre enheder – i dagligdagen og under indsats
• kan arbejde i teams
• kan arbejde selvstændigt inden for givne rammer
• kan se løsninger frem for begrænsninger
• er god til at planlægge
• er fleksibel - både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jacob Bolvinkel på telefon +45 728 52250

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 16. maj 2025 samtaler forventes gennemført snarest derefter. Ansættelsestidspunkt aftales.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex