– gør en forskel for fremtidens autohjælpere!

Har du erfaring fra autohjælpsbranchen og lyst til at give din viden videre?
Hos Rybners og Rescue Center Denmark i Esbjerg leder vi efter en ny kollega, som vil undervise fremtidens autohjælpere. Det er en spændende mulighed for dig, der vil prøve noget nyt og få en hverdag med mening – uden at slippe håndværket helt.

Hvad går jobbet ud på?

Fra den 1. august) tilbyder vi en stilling som faglærer på deltid, hvor du underviser både unge og voksne, på erhvervsuddannelsen og på AMU-kurser, i alt det, du selv har arbejdet med. Du får grundig oplæring og opbakning fra erfarne kolleger – og du bliver ikke kastet ud i noget, du ikke er klædt på til.

Du kommer til at undervise i:

  • Autohjælp
  • Udrykningskørsel
  • Bjærgning og redning
  • Arbejde på og ved vejen
  • Evt. førstehjælp og brandbekæmpelse.
Undervisningen foregår på vores center i Esbjerg og nogle gange andre steder i landet. Det kan ske, at vi har lidt weekendundervisning.
Hvis du allerede er ansat i et firma i branchen, hjælper vi gerne med at lave en aftale om en delestilling, så du kan kombinere dit nuværende arbejde med jobbet som faglærer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • har arbejdet med autohjælp, bjærgning, redning eller lignende
  • har lyst til at lære fra dig og hjælpe andre med at lykkes
  • har tålmodighed og kan forklare ting på en enkel og praktisk måde
  • er nysgerrig og ikke bange for at lære nyt – f.eks. at bruge IT eller forstå lovgivning
  • gerne har prøvet at undervise før – men det er ikke et krav.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende områder:

  • Udrykningskørsel og teknisk autohjælp
  • Slæbning og bjærgning af store køretøjer
  • Arbejde på vej og redningsopgaver.
Vi tilbyder dig

  • En spændende hverdag med meningsfulde opgaver
  • Oplæring og støtte hele vejen
  • Uddannelse som underviser (vi betaler!)
  • Et stærkt fællesskab og god sparring med kolleger
  • Løn efter overenskomst + 18 % arbejdsgiverbetalt pension
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser. Lønindplacering sker i henhold til gældende cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Ansættelsen er på 18,5 timer pr. uge.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2025
  • Samtaler afholdes løbende
  • Tiltrædelse: 1. august 2025 (eller efter aftale).
Læs mere om uddannelsen og vores center her
https://rescuecenter.rybners.dk/
https://rybners.dk/vores-uddannelser/teknisk-skole/uddannelser/alle-erhvervsuddannelser/autohjaelp

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex