Viborg Retshjælp søger juridiske rådgivere
Viborg Retshjælp søger juridiske rådgivere
Vil du gøre en forskel for andre ved brug af din juridiske faglighed? Så søger retshjælpen nye rådgivere.
Er du f.eks. pensioneret og savner at gøre brug af dine kompetencer og praktiske forståelse af juraen, eller er du jurastuderende med mod på klientmøder og juridisk sagsbehandling, vil vi blive glade for at høre fra dig.
Vi rådgiver hovedsageligt i privatretlige spørgsmål, som familieret, lejeret, forbrugeraftaler og desuden også på det udlændingeretlige område.
Vores kontor er travlt med arbejdsglæde og spændende udfordringer, og vi lægger vægt på professionel varetagelse af opgaverne og godt arbejdsmiljø.
Da din indsats i retshjælpen ofte har afgørende betydning for klienterne, forventer vi derfor, at du er engageret og grundig. Situationsfornemmelse er afgjort en fordel, for du vil møde alle typer borgere.
Det er et krav, at jurastuderende har mindst et år tilbage af uddannelsen.
Hos os vil du få en fast vagt om ugen.
Efter endt oplæring ved erfarne jurister, vil du og din team-makker få selvstændigt ansvar for at afholde klientmøder.
I vil komme til at give klienterne mundtlige og anonyme råd, og ligeledes starte egentlig sagsbehandling/forligs-forhandlinger. I leder selv jeres sager under tæt supervision af kontorets jurister. Faglig spar-ring er en naturlig del af arbejdsdagen, ligesom der jævnligt afholdes faglige kurser og oplæg.
I hverdagen er der kaffe, te, frugt og ofte også brød i køkkenet.
I løbet af året holder vi flere sociale arrangementer, hvor kollegerne kan lære hinanden bedre at kende.
Vi håber, du får lyst til at sende os en ansøgning. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.viborgretshjaelp.dk
Der er 3 ledige stillinger
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex