Har du fingrene på pulsen inden for digital marketing – og kunne du tænke dig at arbejde med den nyeste AI-software i en succesfuld B2B-virksomhed?

Hos Alfotech er vi i en rivende vækst, og det bliver bemærket. Sidste år vandt vi prisen ”Succesvirksomhed 2024” for femte år i træk. Leadgenereringen er stadig i fuld sving, men vi ved, at potentialet er endnu større! Derfor leder vi nu efter en Digital Marketing Coordinator, der kan være med til at styrke vores online profil, vinde flere markedsandele og sikre, at vi fortsat er frontløbere i branchen.

Dine arbejdsområder

Din rolle bliver alsidig, dynamisk og eksekverende. Du kommer bl.a. til at arbejde med:

· Content marketing (nyhedsartikler, nyhedsbreve, videoer mm.)

· Web management (drift og vedligehold, mediehåndtering mm.)

· SEO (on-page/off-page, meta, linkbuilding mm.)

· Social media management (LinkedIn/Facebook)

· AI & automatisering (inkl. GPTs/agenter)

Hvem er du?

· Relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis marketing management, global business engineering eller international handel og markedsføring

· Du har måske allerede 1-2 års erhvervserfaring, gerne inden for B2B

· Du er struktureret, selvstændig og formår at prioritere dine opgaver effektivt

· Du er analytisk anlagt og evner at se mønstre og muligheder i performance data

· Du behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale

· Kendskab til AI-softwareværktøjer og prompting er et stort plus

Hvad tilbyder vi?

· En spændende fuldtidsstilling med mulighed for at sætte et stort præg på vores digitale rejse

· Mulighed for at tage ansvar for nye initiativer og drive automatisering og optimering af processer

· Personlig og faglig udvikling i et innovativt og dynamisk miljø

· Lønpakke efter kvalifikationer og firmabetalt sundhedsforsikring

· Sociale arrangementer med kollegaerne flere gange årligt

Sådan ansøger du

Send hurtigst muligt en kortfattet motiveret ansøgning med CV til vores Digital Marketing Manager Kristoffer Sejer Brødløs via job@alfotech.eu. Ved spørgsmål kan du kontakte Kristoffer på telefon +45 7020 0422. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan også læse mere om ansøgningsprocessen på vores karriereside: https://www.alfotech.dk/om-os/karriere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex