Delt kreditor og debitormedarbejder til Regnskabsafdelingen på Roskilde Universitet fra Roskilde Universitet
Vi søger en engageret medarbejder til at varetage stillingen som både skal understøtte vores kreditor- og debitoransvarlige i Regnskabsafdelingen på Roskilde Universitet. Regnskabsafdelingen består af 7 medarbejdere og regnskabschefen, afdelingen er opdelt i en finans-, debitor- og kreditorfunktion, der tilsammen har det overordnede ansvar for regnskabsområdet. Afdelingen indgår i enheden Økonomi og Campus, som også består af en Budget og Analyse afdeling, Projektteam (eksternt finansierede forskningsbevillinger) samt Campusdrift.
Du vil få selvstændigt opgaver for drift af den centrale kreditor og debitorfunktion og skulle deltage i de daglige kontrol- og bogføringsopgaver på tværs af universitetet. Derudover vil du også have ansvar for at varetage løbende afstemninger på kreditorområdet samt levere data til årsregnskab og revision. Der vil være et tæt samarbejde med universitetets decentrale økonomifunktioner på institutter og øvrige administrative enheder og de øvrige medarbejdere i Regnskabsteamet.
Dine arbejdsopgaver kommer til at omhandle:
- Håndtering af leverandørfakturaer og -kreditnotaer gennem IndFak/SDI og Navision Stat
- Håndtering af øvrige udbetalingsbilag
- Håndtering af betalinger i samarbejde med Finansteamet
- Håndtering af debitoroprettelser – udstede fakturer – registrerer indbetalinger
- Balanceafstemning af kreditor- og debitorkonti i forbindelse med måneds-og årsafslutning
- Support til rekvirenter i organisationen om regnskabsmæssige forhold, fakturakrav, retningslinjer og processer på kreditorområdet
- Udarbejdelse af vejledninger og procesbeskrivelser
Faglige og personlige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse. Du har erfaring med kreditor- og debitorområdet og gerne med de nævnte opgaver. Du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret med fokus på kvalitet og det fælles ansvar for at lykkes som et team. Du er stærk inden for administration samt formidling af regelsæt og processer, og ser det som en naturlig del af jobbet at tænke i konstruktive løsninger og forbedringer. Du forstår ligeledes at samarbejde med mange mennesker i en kompleks organisation.
Derudover lægger vi også stor vægt på dine personlige kvalifikationer og søger en engageret, struktureret og proaktiv kollega. Samarbejdet i teamet sker i en positiv og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på sparring, dialog, og på at alle bidrager til den fælles opgaveløsning.
Vi forestiller os at du besidder følgende kompetencer:
- Relevant uddannelse
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Serviceorienteret tilgang til brugere på alle niveauer
- Evner at overskue komplekse opgaver, tænke i processer og undersøge nye muligheder
- Erfaring med økonomistyrelsens systemer, dvs. Navision Stat, IndFak, RejsUd, og LDV.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i en spændende organisation. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og vi tilbyder flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi har travlt og det betyder, at der i perioder er behov for en ekstra indsats. Til gengæld lægger vi stor vægt på at sikre balance mellem arbejde og fritid for alle medarbejdere.
Mere information
Opstart den 1. juli.2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 20.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst regnskabschef Ulla Blidvang blidvang@ruc.dk eller telefon (+45) 6195 1129
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på fuldtid med reference til Regnskabschef Ulla Blidvang. Ansættelse sker med udgangspunkt i uddannelsesmæssig baggrund og kvalifikationer, og vil være i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 09. maj 2025.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex