Vil du gøre en livsændrende forskel? Socialrådgiver søges til Adoptionsområdet
Så har vi en stilling med mening, faglige udfordringer – og kollegaer, der bakker dig op, selvom I sidder spredt i hele landet.
Hvem er vi – og hvad kommer du til at lave?
I afdelingen for Familiedannelse behandler vi sager, der ændrer menneskers liv – fra stedbarnsadoption og familieadoption til sager om surrogati og faderskab.
Som socialrådgiver vil du blive en del af vores team med fokus på fremmedadoption. Du kommer bl.a. til at:
- Undersøge og vurdere ansøgeres egnethed til at adoptere et barn, gennem samtaler
- Afholde samtaler med forældre, der frivilligt ønsker at bortadoptere deres barn
- Afholde matchningssamtaler og følge op på familiens trivsel efter gennemført adoption
- Udarbejde skriftlige vurderinger og deltage i faglige drøftelser
- Er uddannet socialrådgiver med erfaring fra børne- og familieområdet
- Har en stærk skriftlig formidlingsevne og en struktureret tilgang
- Er selvstændig, men også god til at samarbejde – både fysisk og online
- Har kørekort og mod på at rejse i Danmark ifm. hjemmebesøg
- Har lyst til at arbejde i en organisation med høj faglighed og løbende udvikling
Hvad tilbyder vi?
- Meningsfulde opgaver, der gør en forskel i folks liv
- En hverdag med faglig sparring, ekstern supervision og dygtige kolleger
- Fleksibilitet, en uhøjtidelig omgangstone og fokus på work-life balance
- Mulighed for at præge og forbedre vores arbejdsgange gennem LEAN
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv som socialrådgiver i Familieretshusets afdeling for Familiedannelse? Så send os dit motiverede CV samt eksamensbevis senest d. 11. maj 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 19. maj 2025.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Liselotte Santarelli på tlf. 51 63 45 40.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst for socialrådgivere.
Du kan læse mere om Familieretshuset her og mød nogle af vores medarbejdere her.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex