www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 8361 Hasselager
Søg jobbet:
Ansøg her

KORT OM VORES FAMILIE:
Vi består af en mor, en far, storebror på 10 år og tvillinger på 8 år med Dravet syndrom. Vi bor i Hasselager i Aarhus S.

Tvillingerne nyder at lege i haven, gåture i klapvogn – samt leg på legepladser. De er kærlige, tillidsfulde, nysgerrige, frække og elsker at lege – ude som inde.

De dage, hvor epilepsien driller, har de brug for ro og hvile.

Drengene er ikke som sådan fysisk plejekrævende, men skal have hjælp og støtte til det meste og trives med tydelig pædagogik fra tålmodige og søde voksne, der møder dem på deres niveau. De skal altid overvåges, både når de sover – samt når de er vågne. De er begge ble brugere, så du skal have mod på bleskift. Motorisk er de alderssvarende, men kognitivt svare de til børn på 2 år.

Du skal kunne trives i at samarbejde med os forældre, da vi oftest er hjemme – mens du er på arbejde.

KRAV/ØNSKER TIL DIG:

  • Du skal trives med børn og fart over feltet, da vi har tre aktive, til tider højlydte og livlige drenge i huset
  • Omstillingsparathed og ro i pressede situationer, da de epileptiske anfald kan komme ud af det blå
  • Have erfaring eller i hvert fald mod på at arbejde med børn, der har særlige behov
  • Modenhed, pålidelighed og tålmodighed
  • Fysisk og psykisk robusthed
  • Trives med skiftende arbejdstider og være fleksibel fx hvis en af de andre aflastere bliver syge. I er et team der hjælper hinanden ved sygdom, så vi som familie får den hjælp vi har brug for herhjemme.
  • Ikke være bange for bleskift
  • Du skal kunne tage 5-7 vagter i måneden. På hverdage er vagten kl. 16.00-20.00, weekender, ferier og helligdage kl. 9.00-17.00 eller 12.00-20.00
  • Du skal være ikke ryger
  • Kunne varetage aflasterjobbet minimum et år
  • Du skal kunne starte med oplæringsvagter snarest muligt

Grundig introduktion vil finde sted, og du vil ikke skulle være alene med drengene, før du og vi som forældre er trygge ved dette.

Vi har 4 faste hjælpere ansat, hvor du bliver den ene af teamet. I 4 fordeler selv vagterne ved hvert personalemøde, som holdes med aktør fra handicapformidlingen hver anden måned.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • God til børn
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 10-12 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 18.05.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 154,59 kr. Desuden gives der tidstillæg aften weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Liza Christensen på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200755

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex