ALSIDIG ANLÆGSGARTNERMEDHJÆLPER SØGES TIL STORKØBENHAVNSOMRÅDET
Så har vi et job til dig med masser af frisk luft, frihed og forskellighed!
Hos Tolstrup A/S leder vi efter en alsidig type, der trives med at dagene ikke altid er ens – og som sagtens kan finde ud af det alligevel. Vi kalder det en ad hoc-profil – du kan bare kalde det et job med lidt af det hele.
Du kommer vidt omkring til flere forskellige erhvervskunder i løbet af ugen. Én dag står du med hækkesaksen i hånden – næste dag med en sprøjte og en løsning på noget, der lige skulle klares i går. Det vigtigste er, at du kan lide at tage ansvar, holde hovedet koldt og have det godt med dine kolleger.
OM OPGAVERNE
-
Trimning, lugning, græsklipning, hækklipning mm.
-
Sprøjteopgaver med miljørigtige sprøjtemidler(vi sørger for kursus, hvis du mangler certifikat)
-
Ad hoc-opgaver – store som små, planlagte og uforudsete
DET VIGTIGSTE FOR OS ER, AT DU:
-
Har erfaring med grøn pleje og vedligehold, gerne som faglært eller tillært anlægsgartner
-
Er selvstændig, positiv og ikke bange for at spørge, hvis du er i tvivl
-
Taler og læser dansk
-
Har B-kørekort (og meget gerne BE)
-
Har (eller vil tage) sprøjtecertifikat
VI TILBYDER:
-
En hverdag i det fri – og med frihed under ansvar
-
Fast job med løn og vilkår efter 3F’s Anlægsgartneroverenskomst
-
Gode kolleger, der hjælper hinanden og kan tage en joke
-
Mulighed for at lære nyt og få mere ansvar, hvis du har mod på det
KLAR PÅ NOGET NYT?
Send os en kort ansøgning – vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi møder den rette.
📞 Har du spørgsmål? Ring til driftsleder Lars Dyssekilde på 2070 5466.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex