Dataassistent søges til lageradministration og kontor (entry-level)
Fast stilling | Fuldtid
Er du struktureret, detaljeorienteret og trives med at sikre kvalitet og orden i det du laver? Så er det måske dig, vi søger til rollen i vores etiketteringsafdeling, med fokus på administrative opgaver relateret til vores lager og produkter. Erfaring er ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring, så længe du har gåpåmod og lyst til at lære.
Vi er en mindre familiedrevet detail- og engrosvirksomhed med speciale inden for asiatiske fødevarer.
Det er ikke et krav at du kender til asiatiske fødevarer, dog forventes det at du sætter en dyd i at lære det du arbejder med at kende, og løbende opbygger et kendskab til vores sortiment.
Om stillingen
Du bliver en del af et mindre team og får en rolle med varierede kontoropgaver. Stillingen er velegnet til dig, der gerne vil have ansvar og selvstændighed i en koordinerende rolle – uden at det kræver lang erhvervserfaring på forhånd.
Til dagligt sidder du ude på lageret sammen med vores webshop og etiketteringshold. Der kan indimellem forekomme praktiske opgaver ifm. lageret – fx at modtage varer eller hente noget fysisk – men hovedvægten ligger på administrative og koordinerende opgaver.
Da vi er en lille virksomhed giver vi alle en hånd med hvor der er behov for det – og det er derfor ikke uvant at man også lærer andre arbejdsopgaver at kende.
Dine arbejdsopgaver
- Oprettelse og vedligeholdelse af produkter i systemer
- Oprettelse og vedligeholdelse af lagerlokationer i system
- Koordinering og kvalitetskontrol af etiketter og korrekt påsætning på varer
- Ordrebehandling af Wolt-ordrer
- Oplæring og support af ungarbejdere i vores etiketteringssystem
- Ad hoc administrativt arbejde
Vi forestiller os, at du...
- Er struktureret og arbejder grundigt med sans for detaljen
- Har teknisk flair og kan lære nye systemer hurtigt
- Trives med at tage ansvar og holde styr på processer
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Er stabil og konsekvent i din udførelse af arbejdet
- Kommunikerer klart og venligt – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
- En hverdag med faste rammer og afvekslende opgaver
- Mulighed for at præge og forbedre arbejdsgange
- Gode kolleger og et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø
- En vigtig rolle i vores drift – hvor dine detaljer gør forskellen
Det praktiske
- Faste arbejdstider: mandag-fredag 8-16
- Arbejdssted: Roholmsvej 17L, Albertslund
- Opstart: efter aftale - gerne snarest muligt
- Send din ansøgning og CV til job@denkinesiskekoebmand.dk
Om os
Siden 1990, da butikken på Nørre Voldgade åbnede, har vi haft en klar vision: at bygge bro mellem Østen og Vesten.
Vi tror på, at kultur deles bedst gennem mad. Derfor er vi altid på udkig efter autentiske asiatiske varer af høj kvalitet og dedikerer os til at vejlede og inspirere indenfor det asiatiske køkken. Vores ambition er at skabe oplevelser, der går langt ud over blot at levere et produkt. Vi ønsker at sprede forståelsen af asiatisk madlavning gennem inspirerende og god service – for os er det hjertet i alt, hvad vi gør.
Bliv en del af vores rejse, hvor vi dagligt bringer Østen og Vesten tættere sammen – én bid, én oplevelse og én fortælling ad gangen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex