Pædagog søges til unge afdeling – skab trygge rammer med faglighed og hjerte
Brænder du for at gøre en forskel for udsatte unge? Har du en solid pædagogisk værktøjskasse og et hjerte, der banker for relations arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en pædagog til en af vores unge afdelinger, aldersgruppen er unge mellem +16-26 år
Om os
Vi er en specialiseret ung afdeling med fokus på udvikling, trivsel og trygge relationer. Vores tilgang bygger på KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), og vi arbejder systematisk med motiverende samtaler og struktur, der skaber overblik og forudsigelighed i hverdagen.
På Vædderbo arbejder vi med individuelle tilrettelagte behandlingsplaner. Alle medarbejdere har et højt fagligt pædagogisk niveau. Vi arbejder via relations opbyggende samtaler, så de unge i høj grad selv er med til at tage ansvar og deltage i beslutninger om sit eget liv.
Om stillingen
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til en fast stilling, med erfaring indenfor det socialpædagogiske felt. Du skal brænde for at arbejde med Vædderbos værdigrundlag, etablere værdifulde relationer og evne at sætte tydelige rammer. Du vil indgå i et tværfagligt team og få en central rolle i arbejdet med unge med komplekse problemstillinger.
Om afdelingen
Afdelingen – Huset er centralt beliggende i Nykøbing by og der er plads til seks unge inde i afdelingen samt plads til tre unge i egen lejligheder.
Huset rummer unge af begge køn.
Huset er et tilbud om ekstra støtte i vigtige år, hvor unge skal færdigudvikle kompetencer på en lang række områder, for på sigt at kunne mestre voksen tilværelsen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Skabe og fastholde struktur og tryghed i hverdagen
- Arbejde ud fra KRAP og anvende motiverende samtaler i praksis
- Støtte børn og unge i deres udvikling og mestring af hverdagsliv
- Deltage i møder og dokumentation af det pædagogiske arbejde
- Være en stabil voksen og rollemodel
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog og har erfaring med børn/unge i udsatte positioner
- Har kendskab til og gerne erfaring med KRAP og motiverende samtaler
- Har stærke relationskompetencer og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Er reflekteret, samarbejdsorienteret og engageret
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og supervision
- En arbejdsplads med høj trivsel og engagerede kolleger
- Mulighed for kompetenceudvikling og relevante kurser
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel – hver dag
Stillingen er på 37 timer fordelt på skiftende vagter, primært døgnvagter, samt weekendarbejde.
Har dette fanget din interesse, hører vi gerne fra dig. Har du brug for flere informationer, kan du kontakte os på telefon 2068 4545 – du kan også finde informationer om Vædderbo på vores hjemmeside www.vadderbo.dk
Tiltrædelse snarest muligt
Ansøgningsfrist den 19.05.25
Samtaler vil finde sted løbende
Ansøgningen sendes på mail til Malene Salquist, malene@vadderbo.dk
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex