Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Ejstrup-Gludsted Pastorat, Ikast-Brande Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2025.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Ejstrup-Gludsted Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes fælles hjemmeside:
Forside | Ejstrup & Gludsted Kirker

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger i Viborg Stift | viborgstift.dk og via Stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Præstegårdsvej 12, Ejstrup, 7361 Ejstrupholm

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.095,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Tidligere indgivne ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de trækkes tilbage.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Annette Skjølstrup Magnussen, Ejstrup-Gludsted Sogne
Telefon: 2396 6041 ∙ E-mail: magnussen.am@gmail.com

Kontaktoplysninger provst Ole Rasmussen, Ikast-Brande Provsti:
Telefon 5365 3096 ∙ E-mail: olr@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911 ∙ E-mail: kmvib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær,
v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 8726 2170 ∙ E-mail: meni@km.dk

Opslag af stillingen: 15. april 2025
Ansøgningsfrist: 5. maj 2025

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex