Vil du være med til at skabe meningsfuld undervisning og rammer, hvor unge kan vokse – uanset hvem de er, og hvad de kommer med? Brænder du for at koble praksislæring med vedkommende danskundervisning, og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads i konstant udvikling? Så læs videre.

Vi søger en udviklingsorienteret og relationskompetent underviser, der:

● Er uddannet lærer og kan undervise og føre til prøve i dansk på D-niveau.

● Gerne har erfaring med undervisning i andre FGU-relevante fag eller interesseområder.

● Har erfaring med at arbejde med unge i alderen 16-25 år – både fagligt, socialt og personligt – og kan spotte den unges nærmeste udviklingszone.

● Kan planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i elevernes hverdagspraksis og justere løbende i takt med deres progression.

● Er en tydelig rollemodel og brobygger, der gør, som du siger, og som motiverer eleverne til at lære og udvikle sig.

● Er robust, idérig og trives i en stor organisation i bevægelse og forandring.

● Har eller ønsker at få forståelse for FGU’s lovgivning og pædagogiske fundament og kan omsætte det til praksis i undervisningen.

Vi tilbyder

● Et meningsfuldt arbejde med unge, hvor du er med til at skabe både faglig og menneskelig udvikling.

● En hverdag i tæt teamsamarbejde med kolleger og vejledere, hvor der er plads til idéer og fælles ansvar.

● Undervisning primært på det HF-forberedende AGU-hold “Studie D” samt på PGU-hold.

● En kultur præget af respekt, tillid, ambitioner og nysgerrighed, hvor vi tror på, at alle gør en forskel – både elever og ansatte.

● Et job, hvor du ikke kun er underviser, men også følger den enkelte unge og dennes udvikling og trivsel tæt – fagligt, personligt og socialt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse 4. august 2025 og forventet varighed til 31. maj 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Din arbejdsplads bliver FGU Aarhus Vest, Karen Blixens Boulevard 27, 8220 Brabrand – midt i Sports- og Kulturcampus i Gellerup.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jens Ole Jørgensen på tlf. 6198 7798 (vi holder påskeferie i uge 16).

Ansøgningsfristen er tirsdag den 13. maj 2025.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag i en samlet PDF til job@fguaarhus.dk med emnet “Dansklærer Studie D”.

Der forventes samtaler i uge 21/22.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller seksuel orientering.

FGU Aarhus er en 2-årig Forberedende Grunduddannelse (FGU) i tre spor: Almen Grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) samt Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og henvender sig til unge under 25 år. FGU Aarhus er en selvejende institution normeret til omkring 550 elever og består af omkring 70 lærere fordelt på tre skoler.

FGU Aarhus’ værdier er RESPEKT, TILLID, AMBITIONER, NYSGERRIGHED.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex