Fleksjobber/praktikant søges til reparation og sortering af paller
Til vores virksomhed LC Emballage A/S, søger vi en motiveret medarbejder til sortering og reparation af paller.
Vi handler med et bredt udvalg af emballage i form af paller, papkasser og lignende. LC Emballage A/S ligger få minutters kørsel nord for Hobro, med nem adgang fra motorvejsafkørslen Hobro Nord.
Vi søger hovedsageligt en fleksjobber eller en praktikant, der skal igennem et forløb med vurdering af arbejdsevne – med målet om at blive fleksjobber.
Den ideelle medarbejder:
- Har lyst til manuelt fysisk arbejde, ingen behov for boglige færdigheder.
- Sætter pris på ensformige/gentagne opgaver, hvor der er tid til at blive dygtig.
- Er en god kollega og har et godt humør.
- Er fingernem og har lidt teknisk snilde. Opgaverne udføres med kran, sømpistol, vinkelsliber, bajonetsav mv.
- Mødestabil og som gerne vil finde en arbejdsplads, du kan være på i mange år.
Truckcertifikat, eller andre former for kørekort, er ikke et krav. Forstå og tale dansk.
Ansøgning og kontakt
Send en beskrivelse af din tidligere arbejdserfaring samt kort om dig selv til mail@lcemballage.dk. Har du udarbejdet et CV, modtager vi også gerne dette, men dette er ikke et krav.
Tiltrædelse 1. maj eller snarest muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jesper Lund på 40 26 00 33 eller ovenstående mail.
Arbejdspladsens adresse: Tobberupvej 19, 9500 Hobro.
Timeantal aftales, men gerne 25 – 37 timer ugentligt.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex