Radiograf til Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus
Afdelingen består af 85 engagerede medarbejdere, herunder ca. 55 radiografer, bl.a. 5 beskrivende radiografer inden for ortopædiske røntgenundersøgelser og 1 beskrivende radiograf i UL.
Årligt udføres der ca. 130.000 undersøgelser, hvor vi bemander 4 MR-scannere, 3 CT-scannere, 2 interventionsstuer samt 1 hybridstue, 6 DR stuer, 4 UL rum, 3 mobile DR apparater samt vores udekørende enhed.
Vi har egen ”afdeling” integreret i Akutafdelingen med CT, DR og UL. Herfra varetages alt vagtarbejde. Arbejdet i Akutafdelingen kræver, at du er indstillet på tværfagligt samarbejde. Vi indgår desuden i det regionale set-up med tilbud om MR-trombolyse døgnet rundt. Inden for interventionsspecialet har vi speciale i det vaskulære område, hvor vi hjælper patienter med stenoser og forsnævringer i blodkarrene.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde mellem radiografer, læger og sekretærer i afdelingen, hvor vi sammen skaber optimale patientforløb og effektive arbejdsgange.
Stillingen: Den faste stilling indebærer primært arbejde inden for kar-intervention, men også på andre modaliteter afhængigt af dine kompetencer. Vikariaterne har fokus på DR og CT.
Stillingerne er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Vi har tilstedeværelsesvagter af forskellig længde, bl.a. 7 ½, 10 og 12 timers vagter.
Hos os passer du ind, hvis du:
- Kan lide en dynamisk hverdag, hvor patienten altid er i fokus
- Trives med, at tingene indimellem går lidt stærkt
- Er fleksibel i forhold til vagtarbejde og skiftende arbejdstider
- Finder motivation i både planlagte og akutte patientforløb
- Værdsætter et tæt tværfagligt samarbejde – både internt og eksternt
- Er autoriseret radiograf
- Kan håndtere en varierende arbejdsmængde med til tider højt flow
- Tager ansvar for din egen vagtplanlægning under hensynstagen til dine kollegaer
- Har et imødekommende væsen, og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Prioriterer høj faglig kvalitet og samtidig bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Brænder for at yde patientservice i topklasse – Hos Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
- Har lyst til udvikling og ser muligheder i forandring
- Et grundigt oplæringsprogram
- Fantastiske og dygtige kolleger med en uformel tone
- Stor grad af selvstændighed
- ”Ønskeplan”, hvor du selv er aktiv deltager i planlægningen af dine timer
- En innovativ afdeling med det nyeste udstyr
Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk. Skriv tydeligt i din ansøgning om du søger vores faste stilling eller også vores vikariater.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 4. maj 2025
Der forventes afholdt samtaler torsdag d. 8. maj 2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex