Procesoperatør søges
Er du en dygtig og detaljeorienteret procesoperatør, der brænder for at skabe resultater i et stærkt produktionsteam? Så har vi en spændende mulighed for dig!
Ergonomic Solutions Manufacturing A/S i Nørresundby søger en procesoperatør til vores produktion. Vi er en international virksomhed i vækst, og vi arbejder målrettet for at skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel, sikkerhed og kvalitet altid kommer først.
Om jobbet
Som procesoperatør i vores produktion vil du primært arbejde med at betjene og servicere vores combifiberlaser. Derudover vil du lave programmer og betjene vores kantbukker og bukkerobot. Det er vigtigt, at du kan løse opgaverne selvstændigt, er omhyggelig og har et godt overblik. Der kan også forekomme andre ad hoc opgaver i metalafdelingen. Du vil få en grundig oplæring, og vi arbejder løbende med udvikling af vores processer, så du kan fokusere på det, du gør bedst. Din mødetid vil være mandag-torsdag fra kl. 8:15-18:00.
Vi leder efter en kollega, som:
- Er faglært procesoperatør eller alternativt har en anden relevant uddannelse
- Har erfaring fra et lignende job i en produktionsvirksomhed
- Er mødestabil og er ansvarsbevidst
- Er omhyggelig og har et godt overblik
- Har en positiv tilgang til opgaverne og er åben overfor nye tiltag og forandringer
- Behersker IT på brugerniveau
- Har truckcertifikat eller er villig til at tage det (en fordel men ikke et krav)
Vi tilbyder:
- Ansættelse i et internationalt miljø, hvor bæredygtighed og trivsel er i højsædet
- Åbent og uformelt arbejdsmiljø
- 95 gode kollegaer, der ser frem til at byde dig velkommen og er klar til at oplære og hjælpe dig
- Ansættelse efter Industriens Overenskomst
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
Er du klar til at blive en del af vores team, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt til job@ergonomic-solutions.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex