Selvstændig fysioterapeut søges til 30 timer om ugen fra 1. juli 2025 evt. tidligere. Tiderne ligger nogenlunde fast på grund af ledighed i vores behandlingsrum, og du skal påregne to dage til kl. 18. Du kan fordele dine timer på 4 eller 5 dage.

Arbejdsopgaverne består af individuel behandling samt undervisning på nakke-skulder-hold på klinikken. Det er primært ydelser, der ligger udenfor sygesikringsregi med enkelte ydelser som vikar på ydernummer.

Klinikken ligger i City 2 tæt på Høje-Taastrup Station, og der er gratis parkering ved City 2.

Vi arbejder i lukkede behandlingsrum. Klinikken benytter derudover træningsfaciliteter hos SATS, som vi har direkte adgang til.

Klinikkens tilgang til fysioterapi er, at manuel behandling/vævsbehandling er vigtigt at tilbyde, når situationen kræver det, vi tænker ikke nødvendigvis træning først. Vi benytter træning i langt de fleste behandlingsforløb, men vi arbejder også meget ”hands-on”.

Vi tilbyder – udover virkelig gode faciliteter – god intern stemning, sparring, jævnlige personalemøder og events. Hos os bliver initiativer budt hjerteligt velkomne.

Du bliver ikke ansat, men er selvstændig lejer med eget CVR-nummer. Har du ikke dette i forvejen, så hjælper vi selvfølgelig med det. Provisionen for en fysioterapeut med klinikerfaring og gode referencer er 41 procent.

Vi forventer, du har erfaring fra klinikarbejde. Du har et positivt sind, empati og er parat til at udvikle dig, og du er team-player. Du har styr på behandlingsforløbene fra A-Z, og det administrative/journalskrivning er du MEGA god til. Hvis du genkender dig selv i ovenstående, så søg endelig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex