Har du erfaring med at arbejde med børn med autisme? Har du 4 timer hver anden lørdag, som du vil bruge på et meningsfyldt arbejde, hvor du hjælper en pige og hendes familie? Så er det dig, vi søger!

Om opgaven:

Denne opgave indebærer at lave aktiviteter ude sammen med en rolig og mild pige, der har autisme. Pigen trives med udendørsaktiviteter og nyder at udforske naturen og gå ture i parken eller i de omkringliggende områder. Din opgave er at tage hende med ud på kortere udflugter ofte i en barnevogn, for at engagere hende i leg og bevægelse. Når I er sammen, vil skal du også hjælpe pigen med dagligdagsaktiviteter som spisning, påklædning og personlig pleje i form af bleskift.

Om dig:

Du har enten en pædagogisk baggrund eller solid erfaring med at arbejde med børn med autisme.

Pigen mangler dig, som har overskud og energi til at give hende ekstra social kontakt og omsorg i weekenderne.

Det forventes, at ansøgere kan forstå og tale engelsk, da det er det sprog, der tales i hjemmet.

Arbejdstid:

Stillingen er på 4 timer hver anden uge. Arbejdstiden er hver anden lørdag fra kl. 12.00-16.00.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex