Om jobbet:

  • Har du interesse i at sikre en stabil drift og et solidt grundlag for økonomistyring?
  • Har du lyst til at arbejde med implementering af nye betalingsløsninger, automatisk bogføring og lign.?

Så har Center for Økonomi og Personale en interessant stilling til dig i teamet Drift og Service.

Teamet varetager økonomiopgaver for Kultur og Borgerservice og selvejende institutioner – bl.a. Kunsthal Aarhus og Det Jyske Kunstakademi. Som medarbejder i Drift og Service skal du både bidrage til at løse tværgående opgaver i teamet og du får dine egne kunder. Da vi vægter den gode relation til kunderne højt, skal du være villig til at have 1-2 ugentlige arbejdsdage ude hos kunderne f.eks. i administrationen hos Idrætscentrene.

De faste driftsopgaver i stillingen er følgende:

  • Bogføre indtægter og udgifter og sikre godkendelse af fakturaer
  • Afstemme statuskonti, bankkonti og mobilepay mod økonomisystem og salg
  • Udbetale honorarer
  • Udsende enkeltstående fakturaer og massefakturere
  • Følge op på fejlede betalinger
  • Foretage bilagskontrol eller andre kontrolopgaver
  • Besvare spørgsmål fra kolleger mange steder i organisationen vedr. bogføring, økonomisystem mv.

Vi forventer, at du bl.a. skal have opgaver i Musikhuset og Idrætscentrene. I stillingen skal du f.eks. være med til at implementere et nyt billetsystem i svømmehallerne. Du skal bl.a. sammen med en kollega arbejde med koblingen til kommunens økonomisystem, så bogføring og afstemning af salget bliver sikkert og effektivt.


Din profil:
Vi ser gerne, at du:

  • har en uddannelse i offentlig administration - kontorfaglig, finansøkonom eller administrationsbachelor (HK’er)
  • har erfaring med bogføring, fakturering, afstemning af konti og lignende økonomiske driftsopgaver
  • har gode IT-kundskaber bl.a. i Excel, kendskab til OPUS og/eller andre økonomisystemer f.eks. economic samt flair for at lære nye systemer at kende
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • er serviceminded, har en professionel og løsningsorienteret tilgang i dialogen med kunden
  • er selvstændig, pligtopfyldende og tager ansvar for opgaven, er arbejdsom og fleksibel i forhold til varierende arbejdspres
  • i samspil med dine kolleger bidrager positivt til fællesskabet i Drift og Service sektionen og er en holdspiller samtidig med, at du varetager dine egne opgaver
  • er god til videndeling internt og har lyst til samarbejde på tværs af enhederne i Center for Økonomi og Personale

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • Et kollegialt sammenhold i teamet og gode samarbejdsrelationer hos vores kunder
  • høj grad af selvstændigt ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et job i en organisation, der har et højt fagligt niveau
  • fleksible arbejdsvilkår med et gennemsnit på 37 timer om ugen
  • en løn, jfr. gældende overenskomst, der matcher stillingen og dine kvalifikationer

Center for Økonomi og Personale har en vision om at være en attraktiv arbejdsplads baseret på værdier som ærlighed, åbenhed, udvikling, sociale initiativer og positiv livsindstilling. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, da distancearbejde og Teams-møder er kommet til at fylde mere. Nøgleordene er tillid, fleksibilitet og ansvarlighed med fokus på kerneopgaverne.

Vi er i alt ca. 25 medarbejdere fordelt i 4 enheder. Du får 7 kolleger i Drift og Service. Vi sætter en ære i det tværgående samarbejde.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Alice Johnsen på telefon 30913544.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 6. juni 2024

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 19. juni. Evt. 2. samtale finder sted den 26. juni.


Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex