Vi søger en børnehaveklasseleder til vores nyoprettede modtagerklasser.
Stillingen er fuldtid med 37 timer/ugen med fastansættelse fra 1. august 2024.
Din primære opgave er at varetage opgaven i modtager-børnehaveklasse med højest 12 elever.
Ud over den almindelige opgave i en børnehaveklasse, skal du have særligt fokus på at understøtte elevernes dansksproglige udvikling via leg og læring.
Skolen har de seneste to år haft ukrainske modtagerklasser, som nu etableres permanent som traditionelle modtagerklasser.

Din profil
Vi forventer, at du
- har erfaring med DSA-arbejde, enten i modtagerklasse eller generelt med to-sprogede elever
- er motiveret for at arbejde med denne børnegruppe og har fokus på den enkelte elevs læring, både fagligt, socialt og trivsel
- vægter samarbejdet i forhold til at gennemføre god undervisning med en høj læringseffekt.

Derfor skal du vælge os
Samsøgades Skole er en velfungerende midtbyskole, der med et positivt afsæt og dygtige medarbejdere ønsker at styrke skolens profil i de kommende år.
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads, og du vil blive en del af en dygtig og ambitiøs personalegruppe, der arbejder på at udvikle skolens elever fagligt og socialt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside
Du er også velkommen til at kontakte skoleleder, Trine Kolbeck pr. mail: trko@aarhus.dk eller viceskoleleder, Ture Schmelling på tusc@aarhus.dk

Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’søg job’.
Ansøgningsfrist 2. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 31. maj.

Om os
Samsøgades Skole er en midtbyskole med 500 børn. Vi har et tæt samarbejde med Midtbyens Dagtilbud og det øvrige lokaldistrikt.
Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes skoler har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex