Dag- og Botilbud Gefion søger kollegaer med lyst til at arbejde med voksne sårbare mennesker.

Nattevagten starter klokken 21:45 og slutter 7:15 den følgende dag.

Opgaven er, at støtte mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse i alle livets gøremål. Borgerne på Gefion er i alderen fra 20 til 65 år

Om jobbet

Som medarbejder hos os, bliver du tilknyttet et fast team med 3-6 borgere. Vi arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og teambaseret. Vi anser os selv som en udviklingsorienteret og lærende organisation.

Gefionmetodikken ”Alt det vi går, og gør” kan læses på rudersdal.dk

Din profil

Vi ser det gerne, men du behøver ikke have erfaring indenfor autisme-området. Du skal have interesse og lyst til at prøve noget nyt. Vi sørger for den nødvendige oplæring.

Du kan se dig selv i samspillet med mennesker med særlige behov og tilpasse dig nye rammer og arbejdsopgaver, aktiviteter, samt den daglige personlige pleje, omsorg og pædagogik i forhold til borgerne.

Om os

På Dag- og Botilbud Gefion bor der op til 28 borgere og vi er ca. 100 ansatte der varetager borgernes livskvalitet og trivsel. Vores dagtilbud har pt 4 eksterne brugere.

https://media.videotool.dk?vn=441_2023091719574060160473752108

Hør hvad vores pædagogiske leder Søren, kan fortælle om at være en del af Gefion og bliv klogere på vores målgruppe.

http://media.videotool.dk?vn=441_2020121112424656929719497629

Du kan læse mere om Gefion på vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/gefion

Ansættelsesvilkår

Som tilkaldevikar er du ikke fastansat, men kontaktes når de faste nattevagter er fraværende. Typisk er der 3-4 nattevagter i vagt samtidig.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Løbende

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex