Har du lyst til at arbejde med selvstændige, udfordrende og inspirerende arbejdsopgaver og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling? Trives du i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation?

Så er stillingen som sagsbehandler i Forældrebetalingen måske noget for dig.

Forældrebetalingen arbejder med betaling for børns ophold i dag-, fritids- og klubtilbud. Vi er en del af regnskabsteamet i Administrativt Ressourcecenter og består af 16 engagerede medarbejdere. Vi har et godt, fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok.

Dine arbejdsopgaver vil primært være sagsbehandling af ansøgninger om økonomisk fripladstilskud samt løbende opfølgning og kontrol af fripladser. Sagsbehandlingen omfatter også skriftlig, personlig og telefonisk kontakt med forældre, der henvender sig med spørgsmål omkring betalingen. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig oplæring.

Vi kan tilbyde dig

  • alsidige, krævende og interessante arbejdsopgaver
  • stor grad af indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en dynamisk og udviklingsorienteret organisation
  • godt socialt og familievenligt arbejdsmiljø
  • tæt samarbejde med kolleger
  • flekstid
  • sociale arrangementer
  • frugtordning
Vi forventer, at du

  • er serviceminded, initiativrig og fleksibel
  • har overblik og orden i dit arbejde
  • har gode it-kundskaber, og gerne kendskab til institutionssystemet KMD I2
  • har flair for tal
  • er en god og stærk kommunikator, både på skrift og i tale, både på dansk og på engelsk
  • har erfaring med borger- eller kundehenvendelser
  • hurtigt kan sætte dig ind i relevant lovgivning
  • kan arbejde selvstændigt, og indgå i teamsamarbejde
  • trives i en travl hverdag, har en positiv indstilling og et godt humør
  • er opsøgende og nysgerrig i forhold til opgaveløsningen
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har relevant uddannelse, fx kontoruddannet i offentlig administration, kommunom eller administrationsøkonom.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og overenskomst med HK og fastsættes efter principperne for "Ny løn".
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. (BUF)

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at teamkoordinator Vibeke Beha Knudsen på 2464 4406.

Søg stillingen via linket senest søndag den 9. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex