Om jobbet:

Klubben Holme Vestergård søger en passioneret pædagog, der brænder for at skabe spændende, inddragende og lærende fritidspædagogik for vores medlemmer. Som en del af Ung i Aarhus, vil du være med til at udforske og implementere vores vision om eksperimenterende, inddragende og autentisk fritidspædagogik.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag med børn og unge i alderen 10-18 år, hvor du får mulighed for at facilitere og understøtte deres kreativitet, ideer og projekter. Vi leder efter en pædagog, der ser muligheder og griber medlemmernes idéer og hjælper med at føre dem ud i livet.

Klubben Holme Vestergård er en unik fritids- og ungdomsklub, hvor mulighederne er mange, så længe man tør kaste sig ud i dem. Vi har til huse på en gammel bondegård med grønne områder omkring os. Klubben har 5 heste som vores medlemmer passer og plejer og rider på i hverdagen.

Hos os vil du få en arbejdsplads, der altid er i forandring og hvor der er fokus på faglig udvikling i fællesskab. Du får desuden en arbejdsplads som bestræber sig på at være fleksibel i forhold til den enkeltes arbejdstider.

Din profil:

Vi søger en person, der er udadvendt, engageret og ikke bange for praktisk arbejde. Du skal være villig til at arbejde to aftener om ugen samt deltage i særlige arrangementer i weekender.

Det er en fordel hvis:

  • Du har kørekort
  • Har, eller er interesseret i at tage Aarhus Kommunes svømmebevis
  • Har interesse i madlavning (Vi har på skift ansvaret for køkkenet og madlavning sammen med medlemmerne)

Derfor skal du vælge os:

Klubben Holme Vestergård har nogen af byens bedste rammer til at skabe fritidspædagogik. Her er mulighed for fysisk udfoldelse, kreativ fordybelse, store og små arrangementer. Vi skaber rum for at hver enkelt medarbejder i høj grad kan bringe sine særlige kompetencer i spil i det pædagogiske arbejde.

I personalegruppen arbejder vi ud fra følgende tankesæt: ”Hvis du går forrest, går jeg lige bagved”.

Vi vægter kompetenceudvikling højt, og prioriterer at personalet er klædt på med opdateret viden omkring de pædagogiske problemstillinger de oplever i klubben.

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og være en del af et spændende miljø, så send din ansøgning til os i dag!

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 30

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder Toke Nielsen, 41855827, tokni@aarhus.dk

Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klubben Holme Vestergård (aarhus.dk)

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 5. juni 2024

Vi forventer at afholde samtaler 13. juni 2024

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex