Vestbyens dagtilbud søger dagplejer på fuldtid til Struer By

Har du lyst til at arbejde med små børn og er du parat til at åbne dit hjem

Så er jobbet som dagplejer måske noget for dig.

Stillingen er ledig fra 1. August 2024

I jobbet som dagplejer får du stor indflydelse på arbejdsopgaverne, samt tid til at skabe en tæt kontakt og mulighed for at opbygge gode relationer til de børn og forældre, der bliver en del af dit hjem.

Vi tilbyder et job, hvor nærvær og omsorg skal være det primære, og vi søger en dagplejer med et stort menneskeligt overskud og med nysgerrighed på udviklingen omkring den styrkede pædagogiske læreplan og KIDS.

Som dagplejer får du en arbejdsplads der hele tiden er i udvikling, hvilket du skal have lyst til at indgå i med de øvrige dagplejere.

Du vil blive ansat under og med direkte tilknytning til Vestbyens dagtilbud. Afhængig af din bopæl i Struer by, vil du have tilknytning til enten Bulderby, Bangs Børnehus eller Baunegården. Her vil du indgå i et fagligt og socialt fællesskab med de øvrige ansatte i dagtilbuddene og dagplejekollegerne. Du får et tæt samarbejde med den pædagogiske leder for dagplejen, som sammen med vores ressourcepædagoger vil bistå løbende med sparring, undervisning og vejledning.

Du skal kunne tilbyde et dagplejehjem med et udviklende, inspirerende og sikkert børnemiljø med ”åbne døre og højt til loftet”.

En gang om ugen mødes dagplejen til legestue, ligesom du en gang i måneden deltager i heldagslegestue.

Vi ønsker, at du

  • Har lyst til at udvikle dig og få interesse / indblik i det pædagogiske fag.
  • Er god til og måske har erfaring med – at arbejde i børnehøjde og ”se” barnet
  • Måske er uddannet indenfor det pædagogiske område
  • Tilbyder en sund og varieret kost
  • Er bosiddende i en bolig med nem adgang til have og natur
  • Besidder evnen til at tage ansvar for den pædagogiske hverdag
  • Kan tilbyde et røgfrit hjem

Du arbejder 48 timer om ugen, og som kompensation får du 6 ekstra fridage om året.

Ønsker du at høre mere om stillingen, inden du sender din ansøgning, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Birthe Østerby Gravesen på nr. 20540936

Løn – og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen d. 1. juni 2024, samtalerne vil blive afholdt i uge 24.


Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex