Vores kollegaer får børn, flytter eller går ned i tid, så nu står vi og mangler dig som en del af vores stærke faglige team.

Center for Psykiatri og handicap er en spændende afdeling inden for det specialiserede socialområde for voksne.

Psykiatriteamet har ansvaret for sagsbehandling, afgørelser og opfølgning af aktivitetstilbud, socialpædagogisk støtte, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, botilbud, BPA, hjælperordninger, og ledsagerordninger efter Serviceloven.

Vi er et selvstændigt myndighedsteam med 6 sagsbehandlere samt en teamkoordinator. Der er tæt sparring om opgaverne i teamet, og der bliver hentet juridisk ekspertise når der er brug for det. Teamet har også et tæt samarbejde med Ungecenteret, Pleje og Omsorg, Sundhed samt Borger og Arbejdsmarked.

Vi arbejder med ansøgninger fra voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemstillinger, typisk psykiatriske udfordringer, udviklingshæmning eller autismespektrum forstyrrelser. Vores team er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed, tillid, respekt, ansvarlighed og selvstændighed. Vi vægter også at have det sjovt sammen, når vi er på arbejde.

Digitale løsninger spiller en væsentlig rolle i løsningen af teamets opgaver, hvor vi har god erfaring med digitale møder og ser det som et redskab til samtale med mange samarbejdspartnere med et lille tidsforbrug, da vi slipper for kørsel i vores store geografiske kommune.

Vi har et hyggeligt kontormiljø i det gamle rådhus i Stege, der ligger skønt midt i den flotte natur på Møn, dog står vi foran en flytning, hvor vi p.t. ikke kender lokationen. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for hjemmearbejde.

Du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du har interesse i det specialiserede socialområde for voksne
  • Det er en fordel at have erfaring inden for området, eller sagsbehandling fra andre kommunale forvaltninger
  • Du har en faglig og juridisk stærk profil som sagsbehandler og kan arbejde selvstændigt
  • Du kan håndtere fokus både på faglighed og økonomi
  • Du kan arbejde tværfagligt og har gode samarbejdsevner
  • Du har gode formidlingsevner og kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Du kan håndtere komplekse problemstillinger i et til tider travlt miljø
  • Du er habil bruger i it-systemer
  • Du har kørekort

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende fagligt arbejdsmiljø - i konstant udvikling
  • Fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde flere dage om ugen
  • Tværfagligt arbejde med bred berøring både indenfor egne kommunegrænser og i resten af landet
  • Et ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i et team med komplementerende specialviden
  • Faglig og juridisk sparring og et højt fagligt niveau blandt kollegerne
  • Dygtige og engagerede kolleger med omsorg for hinanden
  • En humoristisk omgangstone
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø
  • God introduktion til dine og afdelingens opgaver

Dit daglige arbejde vil foregå i afdelingen, i borgeres hjem, i botilbud og på væresteder. Dertil vil der være tværfaglige møder med andre dele af kommunen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i fast ansættelse. Ansættelse hurtigst muligt. Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil høre nærmere til stillingen, kan du kontakt teamkoordinator Lone Klarskov Sørensen 30 63 49 35 eller konstitueret afdelingsleder Jasmina Diness Mikkelsen 40 98 74 21.

Ansøgningsfrist onsdag den 12. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25 og 26.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex