I vores børnehave er vi på udkig efter endnu en dygtig pædagog til at berige vores engagerede team. Hos os tilbyder vi ikke bare en arbejdsplads - vi tilbyder et fællesskab for både børn og medarbejdere, hvor vi tror på pædagogisk udvikling, deltagelse og sjov i hverdagen.

Vi tilbyder dig:

  • Et hus med et højt pædagogisk og fagligt miljø og hvor 13 ud af 20 medarbejdere er pædagoger.
  • Et hus, hvor bevægelse og begreber som ”pædagogisk bagdør” og ”deltagelsesmuligheder” fylder.
  • En børnehave med masser af samarbejde på tværs af stuerne.
  • Et hus med plads til refleksion og faglig udvikling.
  • En institution med god balance mellem traditioner og nytænkning.
  • Et hus i konstant udvikling.

Uddrag af vores vision:
Villa Maj er stedet, hvor der er masser af hjerterum. Hvor medarbejderne føler en faglig og personlig stolthed. Hvor forældrene føler tryghed og glæde ved, at deres barn tilbringer sin dagligdag. Og hvor hvert barn føler sig enestående, selv om han eller hun er én blandt mange. Og når børnene senere i livet kører forbi Villa Maj, siger de: ”Dér var jeg glad for at være! ”

Vi forventer at:

  • Du er fagligt velfunderet og med en lyst til sammen med os at udvikle vores institution endnu mere. Vi er altid på vej frem - sammen og med omtanke.
  • Du er initiativrig og med på at lave prøvehandlinger sammen med os. Nogle gange finder vi ud af noget fantastisk og andre gange, må vi sige pyt.
  • Du er god til at samarbejde på tværs; både i børnehaven, i hele huset og med andre fagligheder. Vi hjælper hinanden, løfter i flok og arbejder sammen som et stærkt team.
  • Du synes god humor og latter er en naturlig del af hverdagen, men ved også, hvornår det er tid til alvor. Vi er en gruppe livsglade mennesker, der forstår at tilpasse os forskellige situationer og fællesskaber.
  • Du er god til at bevare roen og overblikket, når kreativiteten og vores mange forskellige kompetencer springer ud i fuldt flor. Vi er et rummeligt arbejdsfællesskab, hvor vi komplementerer hinanden fra mandag til fredag kl. 7.00 til 17.30.

Du kommer til at arbejde i en stor hvid palævilla fra 1897 med en pragtfuld have og den mest fantastiske hængebøg. 95 vuggestue- og børnehavebørn boltrer sig på de mange kvadratmeter sammen med 22 medarbejdere; mænd og kvinder med en god aldersspredning og som er fulde af nysgerrighed, faglig kærlighed og livsglæde.

Hvis du har lyst til at blive en del af vores engagerede og dynamiske personalegruppe fra 1. august eller deromkring, så kan du læse mere om os på vores hjemmeside: villamaj.aula.dk

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ser frem til at få den helt rigtige pædagog til os 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattester.

Villa Maj v/ Leder Lisa Molander
Vangedevej 168
2870 Dyssegård
Tlf. 39 98 49 42

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex