Ønsker du at arbejde på en skole med dygtige og engagerede kolleger, hvor der er fokus på faglighed og trivsel? Så er du måske den lærer, som vi søger.

En af vores lærere i ungeskolen skal på barsel. Det betyder, at vi pr. den 1. august 2024 mangler en barselsvikar til ungeskolen 6. - 9. klasse.

Vi har brug for, at du kan undervise i matematik og kulturfag, samfundsfag, historie og kristendom, i vores ungeskole 6. - 9. klasse.

Om os
Kroggårdsskolen er en stor, alsidig og veldrevet skole med faglige ambitioner og et godt ry. Vi er afdelingsopdelt i børneskole (0.-5. klasse) og ungeskole (6.-9. klasse) og har i alt ca. 580 elever. Skolen er 2-sporet i børneskolen, men er i kommende skoleår 3 og 4-sporet i ungeskolen, da vi er opsamlingsskole for naboskolen, Spurvelundskolen. Skolen er rettighedsskole under UNICEF. Vi har fokus på teknologi og deler et ”Makerspace” med UngOdense placeret på matriklen.

Vi er en byskole med højt til himlen, og vi arbejder på at skabe en skole, hvor eleverne forbliver nysgerrige. Det fordrer, at vi som skole kontinuerligt reflekterer over, hvad, hvordan og hvorfor eleverne lærer. Som lærer vil du indgå i et særdeles velfungerende samarbejde, hvor fokus er på at arbejde åbent og forskningsinformeret, og hvor elevernes læring, udvikling og dannelse udgør rammen for samarbejdet. Målet er, at skolens teamsamarbejde i endnu højere grad skal bidrage til at styrke viden om og indsigt i egen og fælles undervisningspraksis, og derigennem bidrage til at udvikle undervisningen på Kroggårdsskolen.

I dette skoleår har Odense Kommune haft særligt fokus på didaktikken i ungeskolen. Det betyder, at vi i kommende skoleår sætter ind med to radikale greb, hvor vi har fag-dage på skemaet og bevæger os hen mod mere projektorienteret undervisning. Det er derfor afgørende, at du som lærer sætter barren højt for dit virke, og finder det relevant og spændende at være med til at udvikle dine undervisningsfag og dit eget fagdidaktiske fundament i et tæt og forpligtende professionelt læringsfællesskab. Udgangspunktet er, at det kun er gennem vores egen nysgerrighed, at vi fastholder elevernes nysgerrighed. I en travl hverdag lykkes vi på Kroggårdsskolen med at fastholde en uformel omgangstone, hvor humor spiller en ikke ubetydelig rolle. Vi spiller hinanden gode, taler skolen op og forstår betydningen af fællesskabets kraft for elevernes læring.

Om dig
Vi ønsker en kollega og uddannet lærer, der:
  • Kan undervise i matematik og kulturfag.
  • Brænder for ungeskolens elevgruppe.
  • Ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger.
  • Bidrager positivt til kollegialt fællesskab og samarbejde om opgaveløsningen.
  • Er god til at kommunikere med både elever og forældre på en venlig og respektfuld måde.
  • Besidder evnen til en givende klasserumsledelse og tager ansvar for relationen som fundament for læring og trivsel.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en rigtig god skole og arbejdsplads:
  • Med dygtige, engagerede og udviklingsorienterede kolleger.
  • Med et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for elever, forældre og ansatte.
  • Hvor vi tænker mangfoldighed som en væsentlig styrke, der afspejler sig i hverdagen.
  • Hvor pædagoger og lærere har haft et frugtbart samarbejde igennem mange år.
  • Med positiv stemning og plads til begejstring.
  • Med gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Med et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet, samarbejde og konstruktiv sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.

Vil du vide mere?
Henvendelse kan ske til skoleleder Louise Holst Mortensen på 20 49 21 76 eller afdelingsleder for ungeskolen Eva Andersen på 21 18 76 74.

Yderligere information kan findes på Kroggårdsskolens hjemmeside. Skolen har ligeledes en facebook-side.

Det praktiske
Vi skal have din ansøgning samt CV, kopi af uddannelsesbevis og udtalelser senest tirsdag den 11. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 18. juni 2024.

Tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi glæder os til at læse den.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex