Ved Medicinsk Bibliotek, Aalborg Universitetshospital er et barselsvikariat som bibliotekar/cand.scient.bibl. 30 timer om ugen ledigt til besættelse fra 15. august 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en kollega, som har lyst til at have udlånsvagter som sit primære arbejdsområde. Udlånsarbejdet omfatter blandt andet at betjene lånere, som kommer i biblioteket, besvare telefonopkald samt ekspedition af afdelingens elektroniske fællespostkasse. I postkassen modtager vi dagligt bestillinger på bøger og artikler fra hospitalets medarbejdere, hvilket medfører en del arbejde med både bestilling og modtagelse af fjernlån fra biblioteker i ind- og udland. En anden del af arbejdet er vejledning i brug af bibliotekets elektroniske ressourcer.

Du vil få grundig oplæring i alle opgaverne.

Medicinsk Bibliotek er et sundhedsvidenskabeligt bibliotek, hvor vi primært betjener ansatte på Aalborg Universitetshospital samt regionens øvrige sygehuse. Biblioteket har syv medarbejdere – bibliotekarer og kandidater i informationsvidenskab og informationsarkitektur. Vores opgaver omfatter udlån, indkøb, artikellevering, undervisning samt forskerservice. Med vores forskerservice tilbyder vi hospitalets forskere en række services i form af informationssøgning, referencehåndtering, bibliometri og forskningsregistrering. Har du erfaring indenfor disse områder vil disse kompetencer kunne komme i spil. Kendskab til databasestrukturer og videnskabelig publicering vil ligeledes være en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår mv.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder af Medicinsk Bibliotek Conni Skrubbeltrang (tlf.: 21 25 51 27, e-mail: cs@rn.dk) eller Medicinsk Bibliotek (tlf. 97 66 62 96, e-mail: medbib@rn.dk)

Hvis du kan se dig selv i denne stilling og har lyst til indgå i et engageret og udviklende bibliotek, ser vi frem til at høre fra dig. Du kan læse mere om Medicinsk Bibliotek på: www.rn.dk/medbib
Ansøgningsfrist: 10. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt 20. juni 2024.



Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex